Sydhavnsbeboere trætte af byggeplaner : - Nu må vi gribe til civil ulydighed

Selvom der er blevet lyttet til beboerne i vinderprojektet for den nye bydel Stejlepladsen, så er de ikke lutter begejstret for det, der skal ske i deres nabolag.

Byggeriet 'Her Det Gror' på Stejlepladsen i Københavns Sydhavn blev torsdag aften fremvist og diskuteret på et borgermøde.

Omkring 100 beboere var mødt op for at høre om det byggeri, der kan blive en realitet.

Det er blevet præsenteret som et projekt, der har fokus på områdets selvgroende natur, nærheden til vandet og som vil bygge videre på områdets eksisterende bygninger.

Alligevel var der ikke stor glæde at spore på borgermødet tirsdag aften.

- Vi er ikke særlig begejstret. Det er for stort og massivt til at det kan eksisteret her i sameksistens med fiskerhavnen. I løbet af få år vil de sætte sin egen dagsorden og fuldstændig forandre kulturen i fiskerhavnen, siger Jan Mathisen, talsmand for Foreningen Fiskerhavnens Venner i Sydhavnen, til TV 2 Lorry.

De seneste måneder har tre arkitektteams konkurreret om en bebyggelsesplan for den nye bydel, og i sidste uge blev det afgjort, hvordan den muligvis kommer til at se ud.

Det er Team Christensen & Co., der står vinderprojektet 'Her Det Gror'.

 
 
Foto: By & Havn

København skal være en mangfoldig by

I forbindelse med byggeplanerne har en stor gruppe beboere protesteret, indsamlet 17.500 underskrifter og afholdt et folkemøde. Alt sammen for at forhindre byggeri på naturområdet Stejlepladsen.

Hvis politikerne næste år vedtager den lokalplan, som gør det muligt at bygge på Stejlepladsen, vil det betyde omkring 550 nye boliger.

- Det er nødvendigt at sirke Sydhavnens miljø, fordi København er en mangfoldig by. Der skal være plads til sådan nogle miljøer, som vi netop har mulighed for i Sydhavnen med selvbyggeri og plads til store og små i samfundet, siger Jan Mathisen.

Forud for arkitektkonkurrencen har borgere og interesseorganisationer dog også haft mulighed for at komme med input til bebyggelsesplanen.

Det er på dette område at By og Havn vil bygge boliger på det tidligere fredede område.
Det er på dette område at By og Havn vil bygge boliger på det tidligere fredede område.
Foto: TV 2 Kosmopol

Et synspunkt har været, at hvis der skal bygges, så skulle der bygges noget, der ikke ligner alt andet byggeri i København. Derfor er den klassiske københavnerkarré skrottet. Man har i stedet valgt, at Stejlepladsens bebyggelse bliver lavet som klynger.

- De har nok lyttet, men processen er stadig temmelig udemokratisk og useriøs. Så længe man ikke er villig til at ændre på strukturene og det kun er økonomien, der har det sidste ord, så kan plancherne og initiativerne være nok så fine. Men så tror jeg ikke, vi kommer til at få godt projekt, siger Rikke Rohr, der er arkitekt og beboer i Sydhavnen.

Hun var blandt initiativtagerne til et folkemøde om Stejlepladsen i september.

Civil ulydighed

Udover klyngebebyggesle vil boligerne have en variation i højde, farver og facader, som for eksempel træ og genbrugsmaterialer.

Lokalplanen for området er dog endnu ikke vedtaget, og fremadrettet vil beboerne både prøve med dialog og andre former for at påvirke processen.

- Jeg tror stemninger er sådan i Sydhavnen, at man er blevet tromlet over så mange gange, at man har mistet troen på dialog. Det er det, jeg oplever, når jeg snakker med folk på gaden. Oftere og oftere sige folk: ”Nu må vi gribe til civil ulydighed”.

 
 
Foto: By & Havn

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik