Svenske politikere skal drøfte Lynetteholm: "Det er ikke særlig godt naboskab"

På torsdag skal svenske parlamentarikere - kaldet riksdagsledamöter - til seminar om Lynetteholm. Danskfødt, svensk politiker mener, at Danmark bør være bedre til at lytte til naboerne på den anden side af Øresund i Lynetteholmssagen.

Udvidelsen af København med en kunstig ø kaldet Lynetteholm er i gang, og sideløbende med det også talrige protester fra forskellige aktører, der alle enten bliver eller frygter at blive påvirket af det enorme anlægsprojekt.

Ikke mindst foregår protesterne på den anden side af Øresund, hvor blandt andet den svenske miljøminister Annika Strandhäll (S, Socialdemokraterne) har udtalt, at hun følger projektets udvikling nøje.


Blandt andet derfor skal de svenske parlamentarikere torsdag til seminar om projektet, og her har den dansk-fødte, svenske politiker Niels Paarup-Petersen (C, Centerpartiet) tænkt sig at skubbe på for mere handling fra ministerens side:

- Hun har jo sagt, hun følger projektet, men det synes jeg ikke er nok. Jeg forventer, hun tager en samtale med den danske miljøminister, siger han, da TV 2 Lorry taler i telefon med ham, mens han er til demonstration i Malmø mod netop Lynetteholm.

Niels Paarup-Petersen mener, at der skal stilles flere krav fra svensk side. Og at danskerne bør være mere åbne overfor det.

- Jeg forstår jo godt, at København ligesom Malmø og andre byer udvikler sig. Men man skal jo sørge for ikke bare at informere, men også at lytte, og det har man valgt ikke at gøre her, siger han.

(Artiklen fortsætter under billedet.)

Niels Paarup-Petersen er valgt til den svenske Riksdagen i Malmø-kredsen for Centerpartiet.
Niels Paarup-Petersen er valgt til den svenske Riksdagen i Malmø-kredsen for Centerpartiet.
Foto: Riksdagen


Lynetteholm er begyndt at fylde mere i Sverige

En af de ting, der har fået svenske aktører til at reagere på Lynetteholmsprojektet, var, da den længe ventede VVM-undersøgelse - Vurdering af Virkning på Miljøet - blev offentliggjort den 30. november.

Her kaldte blandt andet den sydsvenske region Skåne Län rapporten for mangelfuld, samtidig med at man fra svensk side gav udtryk for, at man ikke følte sig tilstrækkeligt hørt som Espoo-konventionen ellers forpligter nationer til at gøre ved grænseoverskridende miljøpåvirkninger.

Ifølge Niels Paarup-Petersen (C, Centerpartiet) er emnet dog også begyndt at få plads i den offentlige samtale i løbet af de seneste dage.

- Det er klart, at københavnske byplanlægningsprojekter normalt ikke bliver top-of-mind for svenskere. Men det er det blevet lidt mere på grund af den her dumpning af slam, siger han og henviser til den planlagte flytning af cirka to mio. kubikmeter opgravet slam til Køge Bugt.

- Den danske side af Øresund er jo stor, og når man så skal dumpe noget, så vælger man den del af Øresund der er længst fra Danmark og tæt på naturbeskyttede områder. Det er ikke særlig godt naboskab, og det synes vi fra svensk side er lidt mærkeligt, siger Niels Paarup-Petersen (C, Centerpartiet) til TV 2 Lorry.

Den første slam er allerede smidt ud i Køge Bugt, da arbejdet startede natten til den 6. januar 2022 med dumpningen af 498 kubikmeter slam.

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik