Sundhedsministeren kaldte til pressemøde - Nye restriktioner på vej i København

Der indkaldes til pressemøde tirsdag klokken 12.30 om coronasituationen, som handler om nye tiltag til udbrudshåndtering i København.

Sundheds- og Ældreministeriet indkalder til pressemøde klokken 12.30, som vil omhandle nye tiltag til udbrudshåndteringen i Storkøbenhavn.

Det sker efter, at smittetallet i Danmark har været stigende de seneste dage.

Mandag blev 347 konstateret smittet med coronavirus. Det var femte dag i træk med over 290 nye smittetilfælde. Mange af de smittede er fortsat lokaliseret i København, og derfor vil regeringen nu præsentere nye tiltag for storbyen.

Magnus Heunicke (S), sundheds- og ældreminister, Nick Hækkerup (S), justitsminister, Thorkild Fogde, rigspolitichef, Kåre Mølbak, SSI, Annette Lykke Petri, Styrelsen for Patientsikkerhed, og Helene Bilsted Probst, Sundhedsstyrelsen, vil være til stede under pressemødet.

Du kan følge pressemødet live på TV 2 Lorrys facebookside fra klokken 12.30.

Mette F: Anderledes efterår og vinter

Statsminister Mette Frederiksen (S) skriver i et opslag på Instagram, at der er nye stramninger på vej for at bremse spredningen af coronavirus.

- Smitten er på et højt niveau. Antallet af indlagte er steget. Seruminstituttet advarer om, at vi står på kanten af noget, der kan udvikle sig til en anden bølge.

De restriktioner, der bliver præsenteret, har fokus på hovedstadsområdet, lyder det.

- Derfor præsenterer vi i dag nye opstramninger for Hovedstadsområdet. Og vi har selvfølgelig et særligt blik på nattelivet. For vi kan ikke have, at det fortsætter med fest i nattelivet i København, som vi har set den seneste tid, skriver hun i sit opslag.

Mette Frederiksen varsler, at resten af året vil blive meget anderledes, da vi er "i gang med dansen med corona".

Læs hele opsalget herunder:


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik