Stort opbud af politifolk ved adresse på Amager

Ud over politiet har også ambulancefolk og læger været til stede ved "mulig straffesag".

Københavns Politi er lørdag formiddag mødt talstærkt frem på en adresse på Nyrnberggade på Amager.

Indtil videre er politiet tilbageholdende med at gå i detaljer om, hvad det nærmere drejer sig om.

- Der er tale om en større politiforretning, og der kan være en mulig straffesag, fortæller vagtchef Martin Kajberg fra Københavns Politi.

- Vi reagerer på en anmeldelse klokken 09.33 og er til stede med en større styrke, siger han.

Efter spørgsmål fra Ritzau oplyser vagtchefen yderligere, at der ud over politiet også har været ambulancer og læger til stede.

Til TV 2 Lorry oplyser Københavns Politi, at en person er kørt til traumecentret på Rigshospitalet. 

Naboer har ingen grund til bekymring

Først senere lørdag vil politiet givet yderligere oplysninger om, hvad der er sket på stedet.

Vagtchefen fortæller til TV 2 Lorry kort før klokken 12.00, at man fortsat er tilstede på adressen. Der er ingen tidshorisont for, hvor længe man vil være det.

Samtidig oplyser han, at naboer og andre i området ikke har nogen grund til at være bekymret.

- Det er der ingen grund til, siger Martin Kajberg.

Der er på nuværende tidspunkt ingen anholdte i sagen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik