Stor hotelkæde indfører krav om mundbind hos ansatte

Den norske hotelgigant ​Nordic Choice Hotels med rigmanden Petter Stordalen i spidsen indfører krav om mundbind for alle sine ansatte. Kæden har seks hoteller i Danmark, som alle ligger i hovedstadsområdet.

Fra på lørdag den 22. august træder kravet om mundbind i al offentlig transport i kraft - og nu begynder også private virksomheder at øge deres brug af mundbind.

Således har den norske hotelgigant Nordic Choice Hotels - der har flere hoteller i København - valgt, at alle deres ansatte, der er i direkte kontakt med hotelgæster, fremover skal bære mundbind.

- Helt siden coronaudbruddet startede, har vi i takt med myndighedernes anbefalinger indført smitteinddæmmende tiltag på alle vores hoteller. Det indbærer mange både synlige og usynlige tiltag, og det sidste i rækken er altså brugen af mundbind bland vores ansatte, der er i direkte kontakt med vores gæster, siger Torgeir Silseth, administrerende direktør i Nordic Choice Hotels, i en pressemeddelelse.

Dermed kan hotelgæster, der fra næste uge besøger et af kædens seks hoteller i Danmark, der alle ligger i hovedstadsområdet, se frem til at møde personale med mundbind på.

- Vores hovedfokus er at klare os igennem denne krævende tid, og det gør vi ved at tænke i nye alternative måder at gøre tingene på og ved at have en række tiltag, som er med til at beskytte både vores ansatte og vores gæster, siger Torgeir Silseth.

De seks hoteller er Quality Hotel i Høje-Taastrup, Skt. Petri, Villa Copenhagen og Comfort Hotel Vesterbro i København samt de to lufthavnshoteller Clarion Hotel og Comfort Hotel.

Konkurrent følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger

Hos hotelgruppen Arp-Hansen, der blandt andet driver Tivoli Hotel og Imperial Hotel, har man ingen planer om at følge i konkurrentens fodspor.

- Så længe, der ikke er noget krav fra myndighedernes side om, at de ansatte i private virksomheder skal bære mundbind i Danmark, så vil vi heller ikke indføre det. På det punkt følger vi bare sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

- Den del har har de bedre styr på, end os. Vi ved noget om at drive hoteller, siger Dorte Krak, der er administrerende direktør i Arp-Hansen, til TV 2 Lorry.

Det samme gør sig gældende hos Brøchner Hotels, der blandt andet driver Hotel Astoria ved Hovedbanegården samt Hotel SP34 ved Ørstedsparken og Hotel Ottilia ved Carlsbergbyen. Det oplyser de til TV 2 Lorry.

Men selvom man i Arp-Hansen Hotel Group ikke har planer om at indføre mundbind hos sine ansatte, er det allievel et emne, der fylder i hotelkædens bevidsthed.

- Det er klart, at det er noget, som vi alle går og tænker på og forholder os til. Vi følger selvfølgelig med i udviklingen, men vi tager ikke nogen beslutninger om krav om mundbind på eget initiativ.

- Men hvis en ansat har lyst til at bære mundbind og føler sig mere tryg ved den situation, så er de meget velkomne til det, siger Dorte Krak til TV 2 Lorry.

Hos Zleep Hotel oplyser administrerende direktør Peter Haaber, at man ikke lige nu overvejer mundbind til ansatte. 

"Derimod vil vi opsætte plexiglasplader i baren - som det ses i mange supermarkeder og buffetrestauranter," skrier han i en mail til TV 2 Lorry. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik