Stor e-sportfestival står til konkurs efter aflysning: Efterlyser hjælp fra regeringen

Den store computerspilsfestival Copenhagen Games er i store vanskeligheder efter aflysning. På nuværende tidspunkt er der ingen hjælp at hente fra staten.

Computerspilfestivalen Copenhagen Games i april er aflyst som følge af tiltag mod coronavirus. Uden mulighed for økonomisk kompensation står festivalen til konkurs. Foto: NILS MEILVANG/Ritzau Scanpix

E-sportfestivalen Copenhagen Games bliver ikke afholdt i 2020.

Det store gamingevent med omkring 10.000 forventede deltagere, der var planlagt til at blive afholdt mellem den 8. og den 11. april i Lokomotivværkstedet i Sydhavnen, er aflyst som følge af situationen omkring covid-19 med myndighedernes forbud mod forsamlinger frem til efter påsken.

Det oplyser direktør i Copenhagen Games, Zahid Butt.

- De sidste par uger er det begyndt at gå op for mig, at seks til otte måneders arbejder er ved at være spildt. Det har været lidt af en rutsjetur, og det gør ondt for nu at sige det, som det er, siger han til TV 2 Lorry.

Samtidig betyder aflysningen, at festivalen står på randen af konkurs.

Læs også Københavnsk e-sportfestival i vildrede efter Corona-frygt

Blandt andet fordi regeringens løfte om kompensation til arrangementer med flere end 1.000 gæster kun gælder indtil den 31. marts og altså ikke omfatter datoerne, hvor Copenhagen Games skulle være afholdt.

- Økonomisk er vi på spanden. Hvis ikke der kommer ændringer fra myndighederne, så er vi i stor risiko for en konkurs. På stående fod har vi udsigt til en konkurs, for vi er ikke i stand til at leve op til vores forpligtelser. Så det ser ikke godt ud, siger Zahid Butt.

Hvis ikke der kommer ændringer fra myndighederne, så er vi stor risiko for en konkurs

Zahid Butt, direktør i Copenhagen Games

Undrer sig over manglende mulighed for kompensation

På et pressemøde mandag annoncerede regeringen med statsminister Mette Frederiksen i spidsen, at perioden med nedlukning af Danmark og forbud mod store forsamlinger indskærpes og forlænges til og med den 13. april.

Da regeringen den 6. marts tog de første skridt mod lukning af festivaler og større arrangementer ved at anbefale aflysning af store arrangementer, lancerede man få dage efter en hjælpepakke, som yder kompensation til arrangører, der påvirkes af dette.

Læs også Festivaler knokler videre - aflyser de, får de foreløbigt ingen kompensation

Kompensationsmuligheden gælder dog kun for arrangementer, der skulle være afviklet i tidsrummet mellem den 6. marts og den 31. marts.

Zahid Butt fra Copenhagen Games undrer sig over, at man ikke har valgt at forlænge kompensationsperioden for arrangementer, så denne flugter med nedlukningsperioden.

- Jeg synes, det ville være naturligt at forlænge kompensationsmulighederne, når nu nedlukningen også er forlænget. Det efterlyser vi for det første. Og så efterlyser vi generelt noget mere klarhed i forhold til, hvordan man som arrangør skal forholde sig. Lige nu er det hele meget usikkert, siger han.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Copenhagen Games blev første gang afholdt i 2010, men har rødder, der går tilbage til 1998. Dermed er et landets ældste e-sportfestival. Her et foto fra 2012, hvor det blev afholdt i Øksnehallen. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Minister drøfter situationen

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) udtaler til TV 2 Lorry, at han udmærket forstår arrangørernes bekymringer.

- Jeg er meget opmærksom på, at nogle arrangører kan stå i en særlig situation. Derfor har vi så sent som onsdag været i dialog med erhvervsorganisationer og lønmodtagerorganisationer for at drøfte arrangørernes situation, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S) til TV 2 Lorry.

I disse dage arbejdes der på at løse problematikken omkring kompensation til arrangementer på den anden side af den 31. marts, som må aflyses, oplyser Erhvervsministeriet.

Selv har Zahid Butt affundet sig med, at Copenhagen Games, der har været afholdt siden 2010, ikke bliver til noget i år.

For ham handler det nu om at sikre, at festivalen fortsat kan eksistere i fremtiden.

- Der er rigtig mange følelser i det her. Her og nu kan man ærgre sig over, at et lille års arbejde er spildt, og at det, der skulle være min egen indkomst, er væk. Men mere vigtigt er, hvad der skal ske bagefter, siger Zahid Butt og fortsætter:

- Hvis vi ikke overlever, så er det et livsværk, der dør. Og det er det, jeg er bange for.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik