Stigende antal unge oplever diskrimination på arbejdspladsen

27 procent af københavnske unge har det seneste år oplevet diskrimination. Det viser en undersøgelse foretaget for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune.

Diskrimination på baggrund af køn, etnicitet, religion eller seksualitet, er ikke noget, som man umiddelbart forbinder med at passe sit tjenerjob, møde ind på et værksted eller være telefonsælger.

Men for flere og flere københavnske unge er det noget, som de oplever, når de møder ind på arbejdet. Det viser en ny undersøgelse.

quote Jeg må ærlig indrømme, at jeg er overrasket. Det er en trist udvikling.

Cecilia Lonning-Skovgaard (V), beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune

Helt præcis har 27 procent af 3.433 adspurgte unge i alderen 18 til 29 år det seneste år oplevet diskrimination. Af dem svarer 42 procent, at diskriminationen er foregået på jobbet.

Det viser en ny undersøgelse, som Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune har fået foretaget.

I 2019 fortalte 34 procent af de unge i en lignende undersøgelse, at de havde oplevet diskrimination på arbejdspladsen.

Det er en udvikling, der bekymrer Cecilia Lonning-Skovgaard (V), der er beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune.

- Jeg må ærligt indrømme, at jeg er overrasket. Det er en trist udvikling. Ingen er tjent med, at flere og flere københavnere skal udsættes for kommentarer om hudfarve, køn eller religion, eller måske oplever direkte chikane. Så det skal vi selvfølgelig til livs, skriver Cecilia Lonning-Skovgaard mandag i et mailsvar til TV 2 Lorry. 

Artiklen fortsætter efter faktaboksen.

Om undersøgelsen

  • Medborgerskabsundersøgelsen er udarbejdet af konsulentfirmaet Moos-Bjerre i samarbejde med Danmarks Statistik, og den er gennemført i vinteren 2020/21

  • Undersøgelsen er foretaget blandt 18-29-årige borgere bosiddende i Københavns Kommune, hvor 3.433 har besvaret spørgeskemaet

  • I alt 27 procent af de unge har inden for det seneste år følt sig diskrimineret

  • Og heraf har 42 procent angivet, at det er foregået på arbejdspladsen. I 2019 var tallet 34 procent

  • Hos gruppen af unge københavnere med ikke-vestlig oprindelse er det 44 procent i 2021 mod 32 procent i 2019, der har oplevet diskrimination på jobbet inden for det seneste år

  • Der er flere kvinder (43 pct.) end mænd (34 pct.), som har følt sig diskrimineret

  • Undersøgelsen viser også, at 34 procent af de unge med ikke-vestlig oprindelse har oplevet at blive diskrimineret i butikker. Det er en markant stigning fra 20 procent i 2019

    Kilde: Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning.

Ikke-vestlige unge rammes hårdest

Særligt unge med anden etnisk baggrund end dansk har større risiko for at få ubehagelige oplevelser på jobbet. 

Og spørger man Cecilia Lonning-Skovgaard, så er det vigtigt at man sætter fokus på problemet.

- Og så er det et vigtigt signal at sende, at vi ikke vil acceptere diskrimination. Vi har et fælles ansvar. Hvad enten man er kunde, kollega eller andet, så skal man behandle hinanden ordentligt og turde gribe ind, hvis det ikke sker.

Samtidig opfordrer hun til, at man arbejder sammen om at finde en løsning.

- I København har vi i år sat gang i indsatsen, der hedder ’En by af talenter’, som netop skal hylde diversitet og give københavnske virksomheder nogle konkrete redskaber til at modvirke diskrimination på arbejdsmarkedet. Og vi skal blive ved med at arbejde sammen om at finde løsninger.

- Jeg vil også bede min forvaltning om at undersøge, om vi har de redskaber, der skal til, for at modvirke diskrimination på arbejdsmarkedet, skriver hun.






_

_


Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Demonstration mod ghettolisten

playTil kamp for Mjølnerparken: Ny liste er "urimelig, umenneskelig og diskriminerende"

20080102-145005-6-1920x1283we

Marginaler sender nyt boligkvarter på forhadt liste - nu reagerer borgmester

kanalrundfart

playEfter forslag om fri badning i Københavns Havn: "Vi frygter en ulykke"

20190718-145623-4-4529x2548ma

Slut med bøder og badezoner? Nu skal fremtiden for omstridte baderegler undersøges


København


Forsiden lige nu

Se flere