Stewardesser på ferie skal passe børn for fremmede: “Det er vores samfundspligt”

Bjørn Jespersen Saul og Henriette Meldgaard Jensen fra Amager har besluttet sig for at passe børn og handle ind for danskere i corona-nød. Røde Kors melder om stor interesse for at blive frivillig.

Statsminister Mette Frederiksens (S) ord forplantede sig omgående.

- Vi må og kan gøre noget, tænkte stewardesserne Bjørn Jespersen Saul og Henriette Meldgaard Jensen fra Amager.

De har begge ferie fra deres job i et skandinavisk flyselskab, og sad onsdag aften hjemme i hver deres sofa og så, hvordan regeringen og myndighederne på et pressemøde i alvorlige vendinger berettede om, hvordan coronavirus på dramatisk vis vil påvirke det danske samfund den næste tid. 

- Hun (statsminister Mette Frederiksen, red.) sagde, at der blev brug for alle sygeplejerskerne og andre samfundskritiske jobfunktioner. Og vi er bare på ferie, så vi vil gerne hjælpe, siger 21-årige Bjørn Jespersen Saul til TV 2 Lorry. 

Vi kan mere end at servere kaffe

Han og 26-årige Henriette Meldgaard Jensen lavede derfor et opslag på i Facebook-gruppen Amager, onsdag aften, hvor de fortæller, at de er klar til at hjælpe.

“Vi kan meget mere end at smile, serverer kaffe og te osv... Bjørn laver en fantastisk lasagne, og Henriette er enormt god til at tegne grimme tegninger. Vi hjælper meget gerne andre med børnepasning, indkøb, og hvad vi ellers kan klare”, skriver de to stewardesser på Facebook. 

- Vi synes, at vi skal gøre vores samfundspligt, når nu vi har muligheden for det. Vi håber, at budskabet vil få endnu flere til at hjælpe, siger Bjørn Jespersen Saul til TV 2 Lorry.

Artiklen fortsætter under billedet...

Bjørn og Henriette arbejder i samme arbejdsgruppe og har altid fri på samme tidspunkt og flyver på samme tidspunkt.
Bjørn og Henriette arbejder i samme arbejdsgruppe og har altid fri på samme tidspunkt og flyver på samme tidspunkt.
Foto: Privatfoto

Handle ind og passe børn

Facebook-opslaget fra onsdag aften er blevet delt flittigt. I løbet af natten har de to stewardesser modtaget beskeder fra to borgere, der har bedt om hjælp.

Fredag skal de derfor hjælpe en borger med indkøb og en et par har brug for børnepasning. Der er tale om et forældrepar, hvor moderen arbejder hos SOS International, og faderen laver ilt til hospitalerne. Aftalen er dog ikke helt bekræftet endnu.

Hvordan bliver det at skulle passe et fremmeds menneskes børn?

- Vi har en stor fordel i, at det er vores job hver dag at tage hånd om andre mennesker. Man skal kunne omstille sig hurtigt. Så det bliver nok ikke den store udfordring. Andre med mere firkantede jobs kan måske have sværere ved det.

Tror du, at alle danskere tænker som jer?

- Nej. Altså du kunne jo bare se på tv i går aftes, at folk hamstrer i Netto, siger Bjørn Jesper Saul. 

Netværk skyder op

I løbet af kort tid er der etablere netværk, der har til formål at hjælpe borgere i corona-nød. Facebook-grupper skyder op, og Røde Kors har oprettet Hjælpenetværket, hvor der indtil videre er 2.000 registrerede hjælpere.

Der er torsdag formiddag dog kun otte, der har bedt om hjælp.

“Corona-situationen udvikler sig dag for dag, time for time. Der er et stigende behov for hjælp til alle dem som enten er syge, er i karantæne eller særlig udsat for at blive smittet med Coronavirus. Derfor åbner vi i dag for Hjælpenetværket!” skrier Røde Kors på deres hjemmeside. 

Du kan ringe til Røde Kors på telefon 3529 9660, hvis du vil hjælpe eller har brug for hjælp.

Du kan også udfylde en formular på rodekors.dk. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik