Spisesteder mangler arbejdskraft

Restauranter og spisesteder har massiv mangel på arbejdskraft i København.

Efter der igen er blevet åbnet op i samfundet efter corona-nedlukningen, har restauranter og spisesteder nu fået en ny udfordring: De mangler desperat arbejdskraft. 

Og det forsøger Københavns Erhvervshus nu at gøre noget ved. 

De er derfor rykket ud af deres vante kontorlokaler, og i stedet er de flyttet til Copenhagen Street Food Reffen på Refshaleøen, hvor de de blandt andet forsøger at hjælpe de mange madboder med at skaffe nye medarbejdere. 

- Du kan have en butik, der tænker, nu har vi simpelthen brug for at få nogle folk, der skal stå og forberede ting til weekenden - måske på deltid - jamen så kan de komme herover til os, der kun ligger 20 meter fra dem, siger Roberto Uboldi, der er virksomhedskonsulent for Københavns Erhvervshus. 

Mange steder mangler arbejdskraft

Og en af dem, der genkender manglen på arbejdskraft, er Joel Santos, der ejer Kaburi Sushi på Reffen. 

Han er glad for det nye tiltag. 

- Roberto kan hjælpe os med at finde medarbejdere, fordi det er svært for os at finde gode mennesker og gode medarbejdere, siger han til TV 2 Lorry. 

Den nye tiltag vækker også glæde på Københavns Rådhus, hvor integrations- og beskæftigelsesminister Cecilia Lonning-Skovgaard mener, at det bør bredes ud flere steder. 

- Meldingen, vi får, er, at rigtig mange butikker står og mangler arbejdskraft, og så giver det rigtig god mening, at vi med jobcenteret i ryggen kommer ud og får talt med dem, og vi får mulighed for at anvise nogle ledige københavnere til at få anvist stillinger til dem, siger hun. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik