Snorre hjælper hjemløse med mundbind og håndsprit

Da covid-19 brød ud i Danmark, besluttede 22-årige Snorre Pedersen sig for, at han ville hjælpe de hjemløse, så nu deler han tøj, kaffe og mundbind ud til folk, der lever på gaden

Allerede som 16-årig gik han ned ad Istedgade med ti liter suppe, som han delte ud til dem, der var sultne. Foto: TV 2 Lorry

Foto: TV 2 Lorry

02:25

Da coronapandemien ramte i marts, besluttede 22-årige Snorre Pedersen sig for at hjælpe de hjemløse

1 af 3

22-årige Snorre Pedersen er typen, der forsøger at gøre en positiv forskel for de svageste i samfundet.

Allerede som 16-årig gik han ned ad Istedgade med ti liter suppe, som han delte ud til dem, der var sultne.

Og i dag har han startet velgørenhedsorganisationen ”Hjælp din næste”, som har til formål at hæve livskvaliteten og levestandarden for folk på gaden.

Læs også Familie slap ud fra flammehav i sidste øjeblik: Hjælpen fra naboerne er dybt rørende

Organisationen startede han, da coronapandemien ramte i marts. Her besluttede Snorre Pedersen sig for at hjælpe de hjemløse i København, så sammen med andre unge frivillige hjælper han dagligt dem, der har allermest brug for det.

- Jeg oprettede organisationen på grund af, at jeg følte, der var et tomrum, hvor rigtig mange hjemløse ikke fik den hjælp, de havde brug for.

(Artiklen fortsætter under videoen)

02:23

Da coronapandemien ramte i marts, besluttede 22-årige Snorre Pedersen sig for at hjælpe de hjemløse. Se hele indslaget her. 

Luk video

Ifølge VIVE, det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, var der sidste over år 2.500 registrerede hjemløse i hovedstadsområdet. Og det er langt flere end landets øvrige regioner.

Deler normalt tøj og kaffe ud

TV 2 Lorry var forleden ude på gaden med Snorre Pedersen og andre frivillige. Normalt deler de som regel tøj og kaffe ud til de hjemløse, men denne gang er cykelvognen også fyldt op med en stor portion mundbind og håndsprit.

Dem har Snorre kun haft mulighed for at købe, fordi han er begyndt at modtage donationer fra folk, der gerne vil give en økonomisk hånd til projektet.

Læs også Hjemløse Natalia får uventet gave: "Jeg troede, han ville ringe til politiet"

- På vores hjemmeside kan man se allerede et par dage efter, at de midler man har doneret - om det er tøj, eller om det er mundbind -  at det rent faktisk går til Allan, som sidder på gader, siger Snorre Pedersen, som håber, at organisationens arbejde kan hjælpe folk til at huske på især én ting, om dem de hjælper:

- At det er Christian, Marianne og Stine. De er mennesker ligesom os.



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik