Snart genåbner Noma - som burgerbar

Michelin-restauranten Noma har meldt ud, at de genåbner i to trin. På torsdag lukker restauranten op for gæster igen, og der er burger og vin på menuen.

Har du altid drømt at spise på Noma, men lige fundet det en anelse for dyrt, så er det nu, du skal slå til, når den verdenskendte restaurant genåbner den 21. maj.

Men det bliver ikke med de vanlige menuer i første omgang, for Noma har valgt at genåbne med et helt nyt koncept i disse coronatider - nemlig med en udendørs vin- og burgerbar.

Og ventetid bliver der ikke noget af, for man kan ikke reservere plads, men man skal blot møde op.

Det oplyser Nomas køkkenchef, René Redzepi, i en pressemeddelelse.

Til Politiken fortæller stjernekokken:

- Vi tænkte, at det ville være helt vildt mærkeligt med det samme at åbne Noma igen bare som Noma. Vi havde en følelse af, at vi gerne ville være sammen med københavnerne. Og hvordan kunne vi gøre det? Vi dropper reservationer og laver en vinbar, hvor folk bare kan komme ind. Jeg kan virkelig godt lide lyden af sætningen: Lad os køre ud til Noma og få et glas vin, siger Nomas køkkenchef, René Redzepi, til Politiken.

Genåbningen af Michelin-restauranten kommer i takt med, at Danmark gradvist åbner op, eftersom regeringen og Folketingets partier kom til enighed om en fremtidsplan af genåbningen af landet. 

Helt nyt koncept – selv for Noma

Den udendørs vinbar er et helt nyt koncept for Noma. Gæsterne, der deltager, skal opholde sig i Nomas have, hvor der er udsigt over søen, som deles med naboerne på Christiania.

I Nomas have vil der altså blive serveret burgere til gæsterne, hvor der er to at vælge imellem. Menuen indeholder en noma cheeseburger og en noma veggie burger.

Her er, hvad du skal vide om vinbaren:

  • Vinbaren åbner torsdag den 21. maj – søndag den 24. maj fra 13-22

  • Det er ikke muligt at reservere, men der er åbent for alle gæster

  • Både mad og vin fås som take-away, og det skal bestilles i døren

  • Burgerne koster 125 kroner stykket.

  • Hvis man ønsker mere end 10 eller flere burgere, så skal man rette henvendelse til burger@noma.dk  

Som det andet og sidste trin i genåbningen af Noma er restaurantens åbning. Den må dog vente lidt endnu. Det skyldes, at personalet og ledelsen på Noma har brug for ekstra tid til at få maskineriet op og køre igen, så restauranten igen kan åbne op for Noma, som folk kender det.

Gæster, der har en reservation eller har købt en forudbetalt oplevelse, vil blive kontaktet af Noma, så snart restauranten har en officiel genåbningsdato.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik