Slut med skoldhed damp i københavnske varmerør

En næsten 100 år gammel epoke fik sin afslutning i dag, da den sidste damp slap ud af den københavnske fjernvarmeforsyning.

Rør efter rør, ledning efter ledning.

I de seneste femten år har de arbejdet mere eller mindre i døgndrift.

Knoklet i varmekældere, gravet sig forsigtigt frem under historiske og fredede bygninger, skabt problemer for trafikken og nørklet med timing og planlægning.

I dag færdiggjorde forsyningsselskabet HOFOR femten års intenst arbejde med omlægningen fra dampbaseret varme til vandbaseret varme i den ældre del af det københavnske fjernvarmenet.

Utallige steder med en varmecentral har fået bygget helt nye rør. 
Foto: TV 2 Lorry
Utallige steder med en varmecentral har fået bygget helt nye rør. Foto: TV 2 Lorry

- Det betyder, at vi får meget mindre energitab. Vi får taget nogle af de gamle ledninger, der ligger rundt omkring i København op - og udskifter dem med nye topisolerede ledninger, som bringer varmen meget mere bæredygtigt frem til kunden. Det er faktisk et af vores allerstørste og vigtigste projekter, siger adm. direktør i HOFOR, Lars Therkildsen.

quote Vi har måtte grave 10 cencimeter af gangen for at se, om vi er nede i nærheden af noget, der er farligt.

Projektleder i HOFOR, Kim Vilborg

Siden 1925 har 220 grader varm damp løbet igennem rørene i København og sendt varme ud i københavnernes radiatorer.

Efter de mange års arbejde er det nu erstattet med vandbåret fjernvarme, der kun er 100 grader eller mindre.

Det blev markeret på Rådhuspladsen i dag, da overborgmester Lars Weiss, Soc.dem. drejede på en knap og slap den allersidste damp ud af fjernvarmesystemet.

I forbindelse med omlægningen har utallige steder med en varmecentral fået bygget helt nye rør.

Og det har mange steder skabt store udfordringer.

Et eksempel er under Glyptoteket - en ca. 100 år bygning - med meget lidt plads til gravearbejdet.

Omlægningen og gravearbejdet skabte enorme udfordringer mange steder - eksempelvis under Glyptoteket. 
Foto: TV 2 Lorry
Omlægningen og gravearbejdet skabte enorme udfordringer mange steder - eksempelvis under Glyptoteket. Foto: TV 2 Lorry


- Den gang har man åbenbart ikke været så grundig med at arkivere tegningerne. Så vi har ikke vidst, hvor dybt fundamentet har været. Så vi har måtte grave 10 cencimeter af gangen for at se, om vi er nede i nærheden af noget, der er farligt, siger projektleder Kim Vilborg, HOFOR.

Hele den eksisterende forsyning skulle væk, inden de kunne bygge den nye op.

- Vi skal forholdsvis dybt og skal helt ned i underkanten af fundamentet, og der har vi været nervøse for, hvad huset kan tåle.. Vi har haft vibrationsdæmpere med alarmer en række steder på huset, og inden projektet overhovedet gik i gang hyrede vi et firma til at lave en meget grundig facaderegistrering, hvor vi simpelthen har fløjet rundt med droner på alle vægge - både indvendig og udvendig - for at kunne dokumentere, hvordan bygningen så ud, før vi gik i gang, siger Kim Vilborg

En anden ting, som er fortid i forbindelse med det omfattende arbejde, er de karakteristiske rød-hvide skorstene, som københavnere de seneste ti år er stødt på en lang række steder i byen.

De markante rød-hvide skorstene er også fortid. De blev indført for ti år siden for at beskytte forbipasserende mod den varme damp, som nåede at forbrænde flere københavnere. TV 2 Lorry
De markante rød-hvide skorstene er også fortid. De blev indført for ti år siden for at beskytte forbipasserende mod den varme damp, som nåede at forbrænde flere københavnere. TV 2 Lorry

De var løsningen på et stort problem i forbindelse, som fik enorm opmærksomhed tilbage i 2011.

Da flere københavnere blev forbrændt af varm damp, som steg op fra riste i forbindelse med projektet.

Med inspiration fra New York kom de rød-hvide skorstene op at stå. Og sikrede forbipasserende mod dampen.

Nu er også de fortid.

Arbejdet er færdigt, og fremover er der store besparelser på både klimakontoen og hvad angår kroner og ører

Den vandbaserede fjernvarme kræver nemlig meget mindre brændsel.

- Over hele verden bliver vi misundt for den fjernvarmeenergi, som vi har i Danmark. Det er der ikke ret mange andre steder i verden, hvor den form for energi er så udbredt, siger direktør i HOFOR, Lars Therkildsen.