Slam fra Lynetteholm skal ikke længere dumpes i havet - men hvad skal der så ske med det?

Slam skal bygges ind i den første del af Lynetteholm-byggeriet. Det var ellers ikke tidligere en realistisk løsning.

Det blævrede og mudderlignende slam, der de seneste måneder har været det omstridte omdrejningspunkt i den politisk betændte sag om Lynetteholm, har nu fået en ny slutdestination.

I stedet for at blive hældt ud i havet ved Køge Bugt skal det nu i stedet bygges ind i den første del af Lynetteholm-byggeriet - den såkaldte fase 1. Blandt andet fordi der fra svensk side er rejst bekymring om miljømæssige konsekvenser ved at dumpe slam i havet.

Det fremgår af den aftaletekst, som forligskredsen bag det storstilede byggeri er blevet enige om torsdag.

Slammet bliver gravet op fra havbunden for at gøre fundamentet under Lynetteholm stabilt nok til at blive bygget op. Gravkøer læsser slammet på pramme, men de skal altså ikke længere sejle til Østersøen, forklarer Ingvar Sejr Hansen, der er udviklingsdirektør i By & Havn.

- Det nye er, at en gravko graver det op fra prammen og løfter det enten direkte eller via en lastbil eller en dumper ned i fase 1-depotet, siger Ingvar Sejr Hansen til TV 2 Lorry.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

De forskellige anlægsfaser.
De forskellige anlægsfaser.
Foto: By & Havn


Kunne ikke tidligere lade sig gøre

Under de seneste måneders ophedede debat om dumpning af slam ved Køge Bugt har By & Havn ellers fortalt, at “det ikke var en løsning, vi arbejdede med.” Det var der dengang tre årsager til, forklarer Ingvar Sejr Hansen i dag.

Den første var, at det “ikke var den sædvanlige måde at gøre tingene på”. Det var simpelthen ikke praksis. Den anden handlede om, at der tidligere ikke var udgravet tilstrækkeligt i fase 1 til at have plads til slammet fra fase 2. Nu venter man på, at fase 1 er færdig, så der er plads til slammet fra fase 2.

- Det tredje problem er, at det er besværligt og omkostningsfuldt at bygge ovenpå det her bløde materiale. Det betyder, at vi skal bruge ekstra penge på at pælefundere det fremtidige byggeri, siger Ingvar Sejr Hansen.

Pælefundering går ud på at banke store betonpæle langt ned i jorden. Det skal gøre undergrunden mere holdbar, når der eksempelvis - som i dette tilfælde - hældes en blævret masse ned under det fundament, der i fremtiden skal bære huse og veje.

- Det er dyrere end bare at grave et hul, smide grus ned i det og bygge ovenpå det. Vi estimerer det til at være en ekstraomkostning på 50 millioner kroner, siger Ingvar Sejr Hansen.

quote Den dag By & Havn går i gang med at bygge by på Lynetteholm, får vi lidt færre penge per etagemeter

Ingvar Sejr Hansen, udviklingsdirektør i By & Havn

Hvem skal betale det?

- Den dag, By & Havn går i gang med at bygge by på Lynetteholm, får vi lidt færre penge per etagemeter - vi får lidt mindre, end det vi ellers kunne tjene på det. Vores ejere vil bruge nogle af de penge på at finansiere Østlig Ringvej og mere metro, men det er økonomi, der ikke er besluttet endnu, og derfor kan vi ikke trække det fra endnu, siger Ingvar Sejr Hansen.

En dyr aftale

Med torsdagens aftale står det klart, at byggeriet af selve halvøen Lynetteholm bliver forsinket med et år - fra 2025 til 2026. Det betyder også, at By & Havn kommer til at stå med en helt anden hovedpine.

Indtil videre har By & Havn således fyldt overskudsjord fra andre byggerier i København ned i det hav, der engang skal blive til jorden under Lynetteholm.

- Problemet er den jord, der kommer ind fra nu og frem til, at fase 2 er færdig. Vi kigger nu sammen med Københavns Kommune på, hvad man kan gøre med den midlertidigt. Men vi har måttet sige til vores ejere, at der er fem millioner tons jord - der lå som en ekstra indtægt - som vi har pillet ud, for vi kan ikke se, hvor det skal ligge henne lige nu, siger Ingvar Sejr Hansen.

De mistede jord-indtægter er en del af en samlet ekstraregning på 320 millioner kroner, som den nye aftale kommer til at koste. 

Dumpningen af slam har været indstillet siden marts i år, hvor Trine Bramsen satte arbejdet med at undersøge alternativer til klapningen i gang.

I maj blev forligskredsen præsenteret for en række løsninger. Her blev indbygningen af slammet i halvøen anbefalet.

I samme måned modtog både Trine Bramsen og miljøminister Lea Wermelin (S) en politisk næse for deres håndtering af sagen. En næse er en betegnelse for kritik af en ministers handlinger.

Lynetteholm skal udgøre en ny bydel i København. Der er tale om det største anlægsprojekt siden anlæggelsen af Christianshavn.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik