Slåskamp mellem Region H. og Københavns Kommune rammer sårbar gruppe patienter

En politisk diskussion om hjemmeassisteret parenteral ernæring holder lige nu en sårbar gruppe patienter som gidsler.

En tvist mellem Københavns Kommune og Region Hovedstaden får nu patientforeningen HPN til at tænde advarselslamperne.

Det gør de, fordi de frygter for deres medlemmers livskvalitet.

Siden 2017 har Københavns Kommune og Rigshospitalet haft en samarbejdsaftale om at varetage parenteral ernæring af korttarmspatienter i hjemmet. En behandling, hvor patienter får ernæring direkte i en blodåre udenom tarmen.

quote De får flere fremmede mennesker på besøg i deres hjem, og det er en klar forringelse af deres livskvalitet

Marianne Riis, formand for HPN-foreningen

Men det er slut nu.

- Problemet er, at der er en tvist imellem Københavns Kommune og Regionen (Hovedstaden, red.) om, hvem der skal betale for denne her avancerede hjemmepleje, forklarer Marianne Riis, der er formand for HPN-foreningen, som er landsforeningen for Hjemmeparenteral Ernæring, til TV 2 Lorry.

Hvem får hjemmeparenteral ernæring?

Afventer afgørelse

Sagen er indgivet til Sundhedsministeriet, der skal tage stilling til disputsen, men allerede nu har Københavns Kommune taget en beslutning om at stoppe samarbejdet med Rigshospitalet.

Det fremgår således i et notat fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i København, at samarbejdet afsluttes per 25. september. Og dermed trækker kommunen altså stikket, inden at  Sundhedsministeriet kan nå at komme med en afgørelse.

"Et enigt KKR Hovedstaden bakker op om en opsigelse af aftalen mellem Københavns Kommune og Rigshospitalet og alle 29 kommuner er blevet opfordret til at afvise alle nye henvisninger af korttarmspatienter, så længe der er politisk uenighed om, hvem der skal finansiere opgaven," fremgår det af notatet.

Den beslutning får voldsomme konsekvenser for de omkring 12 borgere, der i dag er under behandlingen, vurderer Marianne Riis.

- Nu skal de forholde sig til både en privat sygeplejerske, der tager sig af den parenterale ernæring og en kommunal hjemmepleje til stomipleje og andet hjælp i hjemmet, siger hun og uddyber: 

- Inden opsigelsen fra Københavns Kommune tog den kommunale hjemmepleje sig af hele plejen omkring borgeren. Nu får de flere fremmede mennesker på besøg i deres hjem, og det er en klar forringelse af deres livskvalitet.

Her er konflikten, som Sundhedsministeriet skal tage stilling til

Hjemmet bliver en banegård

Helt konkret betyder det for patienterne, at hvor det før i tiden var én sygeplejerske ad gangen, der kom og hjalp med diverse ting i, så skal de nu vænne sig til et større rend af mennesker i deres hjem.

Rigshospitalet er nødsaget til at hyre et privat sundhedsplejeteam til alene at stå for den parenterale ernæring. Eftersom korttarmspatienter har behov for langvarig og ofte livsvarig behandling, så er det mange mennesker, der hver dag kommer hjem forbi dem.

Marianne Riis efterspørger et patientperspektiv fra Københavns Kommune og noterer sig samtidig, at Københavns Kommune har rettet henvendelse til alle de 29 andre kommuner i Region Hovedstaden og opfordret dem til at afvise alle nye henvisninger af korttarmspatienter.

quote Jeg frygter, at det her kommer til at stå på i lang tid

Marianne Riis, formand for HPN-foreningen

- I resten af kommunerne i Region Hovedstaden vil man nu ikke hjemtage nye patienter. Det er cirka 1-2 patienter om ugen, og alt efter konfliktens varighed vil det blive flere og flere patienter, der ikke kan få hjælp i hjemmet, siger hun og uddyber:

- Jeg frygter, at det her kommer til at stå på i lang tid, og at der er nogle mennesker, der kommer til at leve et mere sårbart liv, end de burde.

Marianne Riis understreger, at HPN-foreningen i princippet ikke har nogen mening om, hvorvidt finansieringen af hjemmeassisteret parenteral ernæring er et kommunalt eller regionalt anliggende.

Den afgørelse ligger nu hos Sundhedsministeriet.