Slåskamp mellem Region H. og Københavns Kommune rammer sårbar gruppe patienter

En politisk diskussion om hjemmeassisteret parenteral ernæring holder lige nu en sårbar gruppe patienter som gidsler.

En tvist mellem Københavns Kommune og Region Hovedstaden får nu patientforeningen HPN til at tænde advarselslamperne.

Det gør de, fordi de frygter for deres medlemmers livskvalitet.

Siden 2017 har Københavns Kommune og Rigshospitalet haft en samarbejdsaftale om at varetage parenteral ernæring af korttarmspatienter i hjemmet. En behandling, hvor patienter får ernæring direkte i en blodåre udenom tarmen.

quote De får flere fremmede mennesker på besøg i deres hjem, og det er en klar forringelse af deres livskvalitet

Marianne Riis, formand for HPN-foreningen

Men det er slut nu.

- Problemet er, at der er en tvist imellem Københavns Kommune og Regionen (Hovedstaden, red.) om, hvem der skal betale for denne her avancerede hjemmepleje, forklarer Marianne Riis, der er formand for HPN-foreningen, som er landsforeningen for Hjemmeparenteral Ernæring, til TV 2 Lorry.

Hvem får hjemmeparenteral ernæring?

Korttarmspatienter har pga. sygdom fået fjernet en større eller mindre del af deres tynd/tyktarm eller har af andre årsager et svigt af tarmens funktion. De kan derfor ikke optage væske og næring på vanlig vis via mave-tarm-kanalen og har som følge heraf ofte et livsvarigt behov for parenteral ernæring.

Kilde: Notat fra Københavns Kommune

Afventer afgørelse

Sagen er indgivet til Sundhedsministeriet, der skal tage stilling til disputsen, men allerede nu har Københavns Kommune taget en beslutning om at stoppe samarbejdet med Rigshospitalet.

Det fremgår således i et notat fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i København, at samarbejdet afsluttes per 25. september. Og dermed trækker kommunen altså stikket, inden at  Sundhedsministeriet kan nå at komme med en afgørelse.

"Et enigt KKR Hovedstaden bakker op om en opsigelse af aftalen mellem Københavns Kommune og Rigshospitalet og alle 29 kommuner er blevet opfordret til at afvise alle nye henvisninger af korttarmspatienter, så længe der er politisk uenighed om, hvem der skal finansiere opgaven," fremgår det af notatet.

Den beslutning får voldsomme konsekvenser for de omkring 12 borgere, der i dag er under behandlingen, vurderer Marianne Riis.

- Nu skal de forholde sig til både en privat sygeplejerske, der tager sig af den parenterale ernæring og en kommunal hjemmepleje til stomipleje og andet hjælp i hjemmet, siger hun og uddyber: 

- Inden opsigelsen fra Københavns Kommune tog den kommunale hjemmepleje sig af hele plejen omkring borgeren. Nu får de flere fremmede mennesker på besøg i deres hjem, og det er en klar forringelse af deres livskvalitet.

Her er konflikten, som Sundhedsministeriet skal tage stilling til

Region Hovedstaden og kommunerne i Regionen Hovedstaden har forhandlet om ansvarsfordeling i forhold til assisteret hjemmeparenteral ernæring til korttarmspatienter.


I forhandlingerne mellem region og kommuner er tre komponenter af den samlede opgave blevet drøftet: parenteral ernæring, IV-medicin og ekstra IV-væske.


Det er ikke lykkedes parterne at opnå enighed om ansvarsdelingen, hvilket - ifølge dem - beror på, at der ikke foreligger en klar national definition af parenteral ernæring. 


Parterne ønsker en præcisering af, hvorvidt assisteret hjemmeparenteral ernæring til korttarmspatienter er en hospitalsopgave, eller om assisteret hjemmeparenteral ernæring til denne målgruppe er omfattet af de kommunale akutstandarder, herunder om næringsposer og ekstra IV-væske er en kommunal opgave, når det indgår i parenteral ernæring til korttarmspatienter.


Kommunerne vurderer, at hjemmeassisteret parenteral ernæring til korttarmspatienter er en hospitalsopgave, uanset hvor behandlingen foregår. Begrundelsen herfor er, at de er af den opfattelse, at parenteral ernæring til korttarmspatienter efter udskrivelse fra et hospital er fortsat sygehusbehandling i hjemmet – og dermed en regional opgave, hvor hospitalet har behandlings- og finansieringsansvaret.


Region Hovedstaden vurderer imidlertid ikke, at indsatser vedrørende ekstra isoton intravenøs væsketilførsel er en regional opgave, når denne gives som led i parenteral ernæring. Begrundelsen herfor er, at ekstra væske kan være en helt nødvendig forudsætning for, at borgere med tarmsvigt kan få deres daglige, basale behov tilgodeset.


Hjemmet bliver en banegård

Helt konkret betyder det for patienterne, at hvor det før i tiden var én sygeplejerske ad gangen, der kom og hjalp med diverse ting i, så skal de nu vænne sig til et større rend af mennesker i deres hjem.

Rigshospitalet er nødsaget til at hyre et privat sundhedsplejeteam til alene at stå for den parenterale ernæring. Eftersom korttarmspatienter har behov for langvarig og ofte livsvarig behandling, så er det mange mennesker, der hver dag kommer hjem forbi dem.

Marianne Riis efterspørger et patientperspektiv fra Københavns Kommune og noterer sig samtidig, at Københavns Kommune har rettet henvendelse til alle de 29 andre kommuner i Region Hovedstaden og opfordret dem til at afvise alle nye henvisninger af korttarmspatienter.

quote Jeg frygter, at det her kommer til at stå på i lang tid

Marianne Riis, formand for HPN-foreningen

- I resten af kommunerne i Region Hovedstaden vil man nu ikke hjemtage nye patienter. Det er cirka 1-2 patienter om ugen, og alt efter konfliktens varighed vil det blive flere og flere patienter, der ikke kan få hjælp i hjemmet, siger hun og uddyber:

- Jeg frygter, at det her kommer til at stå på i lang tid, og at der er nogle mennesker, der kommer til at leve et mere sårbart liv, end de burde.

Marianne Riis understreger, at HPN-foreningen i princippet ikke har nogen mening om, hvorvidt finansieringen af hjemmeassisteret parenteral ernæring er et kommunalt eller regionalt anliggende.

Den afgørelse ligger nu hos Sundhedsministeriet.

_

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik