Skyderi ved plejehjem i Vanløse

En gruppe ukendte mennesker har natten til søndag tilsyneladende skudt mod en bil på Hanstholmvej i Vanløse.

Der har natten til søndag været skyderi i nærheden af et plejehjem på Hanstholmvej i Vanløse i København.

Det oplyser Københavns Politi til TV 2 Lorry.

- Vi kan bekræfte, at der er fundet patronhylstre derude. Der er også en parkeret bil derude, der er ramt, siger vagtchef Kristian Rohdin til TV 2 Lorry.

Politiet fik anmeldelsen 01.26 og har været på stedet lige siden. 

Der er ikke meldinger om, at nogen skulle være ramt af skud. 

Bil kan være ramt af skud

Politiet kan konstatere, at der ligger dele fra en anden bil på jorden. 

- Vi har en formodning om, at en bil, der er kørt derfra, også er blevet ramt af skud. Så det er nogle ukendte mennesker, der formentligt skyder mod en bil. Det kan vi blandt andet sige på baggrund af de vidneforklaringer, vi har, siger vagtchefen.

- Det er ikke et af de gængse områder for sådan noget. Der ligger et plejehjem i nærheden, siger Kristian Rohdin.

Konflikt mellem to grupper i København

Der er lige nu fire visitationszoner i København - på Amager, Frederiksberg, Nørrebro og i Husum.

Københavns Vestegns Politi har desuden oprettet en visitationszone i Rødovre. De løber alle frem til den 15. maj 2020.

De er oprettet på baggrund af en aktuel konflikt mellem to kriminelle grupperinger, der holder til i Husum og i en del af Rødovre, har Københavns Politi tidligere oplyst. Du kan se de aktuelle visitationszoner i bunden af artiklen. 

Her fremgår det, at Hanstholmvej i Vanløse ikke ligger langt fra visitationszonen i Rødovre.

8. april blev en 22-årig mand dræbt af skud i Husum. 

Drabet i Husum i udkanten af København fulgte efter flere alvorlige skud- og voldsepisoder, som muligvis har en sammenhæng.

19. marts blev der affyret skud mod beboelsesejendomme to steder på Frederiksberg - henholdsvis på Eversvej og Vodroffsvej.

Ingen personer blev ramt.

Den 27. marts lød der igen skud - denne gang i Husum. Her blev en 22-årig mand såret, men han slap med livet i behold.

Få timer senere blev en 24-årig mand påkørt på et stisystem ved Vestvolden i Husum. Ifølge politiet blev han påkørt med vilje, og han blev senere fundet død af sine kvæstelser i en lejlighed på Tinghøjvej i Søborg.

Der er foreløbig ingen, der er anholdt for skyderierne på Frederiksberg og i Husum, men i sagen om påkørslen er en yngre mand blevet sigtet og varetægtsfængslet for drab.

Artiklen fortsætter efter billederne...

Skyderi i Vanløse natten til søndag.
Skyderi i Vanløse natten til søndag.
Foto: Presse-fotos.dk - v/Mathias Øgendal

Visitationszonerne i København, der løber frem til 15. maj 2020:

Visitiationszonen i Rødovre er afgrænset af Slotsherrensvej, Rødovrevej, Veronikavej, Randrupvej, Damhus Boulevard, Frøslevvej, kommunegrænsen mod Hvidovre kommune, kommunegrænsen mod Brøndby Kommune, Korsdalvej, Rødovre Parkvej, Tårnvej og Slotsherrensvej.

Foto: Københavns Vestegn Politi
Zone 1 - Vestvolden - Frederikssundsvej - Kagså – banelegemet - Islevhusvej – Stenløsevej – Veksøvej – Husumvej – Kildebrøndevej – Åkandevej - Vestvolden
Zone 1 - Vestvolden - Frederikssundsvej - Kagså – banelegemet - Islevhusvej – Stenløsevej – Veksøvej – Husumvej – Kildebrøndevej – Åkandevej - Vestvolden
Foto: Københavns Politi
Zone 2 - Metrolinjen – Dalgas Boulevard – Peter Bangsvej – Nordre Fasanvej
Zone 2 - Metrolinjen – Dalgas Boulevard – Peter Bangsvej – Nordre Fasanvej
Foto: Københavns Politi
Zone 3 - Jagtvej – Fensmarkgade – Guldbergsgade – Fælledvej – Sankt Hans Gade – Sortedam Dossering – Peblinge Dossering – Baggesensgade – Wesselsgade – Korsgade – Thorupsgade – Ewaldsgade – Åboulevarden – Ågade – Jagtvej

Zone 4 - Amagerbrogade – Øresundsvej – Amager Strandvej – Prags Boulevard – Uplandsgade – Vermlandsgade – Amagerbrogade
Zone 4 - Amagerbrogade – Øresundsvej – Amager Strandvej – Prags Boulevard – Uplandsgade – Vermlandsgade – Amagerbrogade
Foto: Københavns Politi

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik