Skubbede og truede gæst med flaske under restaurant-røveri: Nu efterlyses gerningsmand

Københavns Politi beder offentligheden om hjælp til at identificere gerningsmanden til et røveri mod en restaurant i Indre By.

Der var dramatik og trusler i luften, da en gerningsmand i begyndelsen af september begik et røveri mod en restaurant i indre København.

Gerningsmanden, der truede personalet til at udlevere et kontantbeløb, efterlyses nu med signalement og billede af Københavns Politi.

Selve røveriet fandt sted den 8. september omkring klokken 22.00. Her gik en gerningsmand ind på Restaurant Puk på Vandkunsten 8 i indre København.

Efter gerningsmanden havde truet sig til at få udleveret et kontantbeløb, skubbede han til en af restaurantens gæster og truede vedkommende med en flaske.

Efterfølgende satte vidner efter manden, som ligeledes slog ud efter ren af forfølgerne, hvorefter det lykkedes ham at flygte fra stedet.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen).

Signalement

Den eftersøgte beskrives som 

  • Mørk i huden

  • 30-35 år gammel

  • 170-180 cm høj

  • Almindelig af kropsbygning

  • Skaldet eller med kort sort hår og mørke skægstubbe

  • Han talte arabisk

  • Han var iført en lys, grøn jakke med hætte, mørke bukser og kondisko.

Københavns Politi opfordrer personer med oplysninger i sagen til at henvende sig på telefon 1-1-4.

Eftersøgning
Foto: Københavns Politi

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik