Friske spor fra knallerter: Populære shelterpladser udsat for hærværk

- Det er meget træls.

Sådan lyder den umiddelbare reaktion fra Jes Aagaard, naturvejleder i Naturpark Amager, efter at to bord-bænkesæt natten til tirsdag blev brændt ned ved shelterpladserne Viben og Sneppen på Amager på pladsernes bålsteder.

De var en del af 25 nye bord-bænkesæt, der er under et halvt år gamle, som man havde købt i forbindelse med, at corona har gjort det meget populært at komme ud i naturen og overnatte i sheltere.

quote At nogle klaphatte ikke kan finde ud af at bruge vores fællesressourcer ordentligt, det er så ærgerligt.

Jes Aagaard, Naturvejleder i Naturpark Amager.

Udover de to natten til tirsdag er to andre sæt tidligere måtte lade livet.

- Jeg har kæmpet for at få midler til at få nye bord-bænkesæt. De var meget slidte dem vi havde. Jeg finder ikke lige penge til nye. Af de 25 er der altså blevet brændt fire af nu rundt omkring på vores lejrpladser. Det er smadderærgerligt, siger Jes Aagaard til TV 2 Lorry.

Ifølge naturvejlederen er shelterpladserne Viben og Sneppen utrolig velbesøgt og på førstnævnte, der ligger ved Hejresøen, er der næsten 4000 overnatninger i løbet af et år, lyder det.

- Det er en utrolig efterspurgt plads. At nogle klaphatte ikke kan finde ud af at bruge vores fællesressourcer ordentligt, det er så ærgerligt, siger Jes Aagaard.

Hærværk har ikke været stort problem

På begge shelterpladser er der friske spor fra flere knallerter, og Naturpark Amager har da også anmeldt afbrændingen til politiet.

Samtidig opfordrer man folk, der har hørt eller set noget, som kan hjælpe naturparken på sporet af gerningsmændene, til at skrive i deres indbakke.

Onsdag formiddag har man dog endnu ikke fået besked fra nogen.

- Jeg tænker, det er noget der foregår en sen aften, hvor der ikke nødvendigvis er andre på området. Vi har nogle opsynsfolk der er tilknyttet til området, men det er kæmpestort, og der er mange timer i et døgn, siger Jes Aagaard.

Shelterplads udsat for hærværk
Foto: Naturcenter Amager - Jes Aagaard

Shelterpladserne har ellers været meget forskånet for hærværk igennem tiden. I forhold til at man bor klods op af en storby, har de fleste borgere været gode til at passe på de fælles aktiviteter.

- Selvfølgelig kommer der lidt patina, hvor der er nogle, som maler lidt hist og pist - det lever jeg fint med. Men at man decideret ødelægger ting, det er meget ærgerligt, siger Jes Aagaard.

Permanente placeringer

På grund af hærværket overvejer man nu at tøjre bord-bænkesættene fast. Normalt bliver de bare sat på en shelterplads, fordi brugerne typisk flytter dem rundt i forhold til, hvor der er sol, læ eller røg fra bålet.

- Vi ser, om vi kan grave et dybt spyd ned og så få dem låst fast med en jernkæde, så de holder sig langt væk fra bålet, siger Jes Aagaard.

Herunder kan du se vores program 'OPLEV - Vandretur på Skjoldungestien', hvor der blandt andet blev overnattet i shelter ved Lejre.

Vi er taget på opdagelse i vores område med eventyrer Erik B. Jørgensen. På rutens første dag vandrer vi fra Hvalsø til en shelterplads ved Gl. Lejre. Undervejs møder vi mange smukke oaser.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik