Seks måneders gravearbejde i vente - trafikkaos truer i Sydhavnen

Københavns Kommune varsler bilkaos i Sydhavnen og anbefaler bilister at køre en anden vej.

Hvis du er glad for lange bilkøer, anbefaler TV 2 Lorry, at du kører gennem Teglholmen på din vej til og fra København.

Hvis du omvendt ikke er er glad for at holde i kø, så skal du formentlig skifte rute, for Københavns Kommunes Teknik- og miljøforvaltning varsler nemlig trafikkaos ved Teglholmsgade i Sydhavnen. 

Det skyldes, at HOFOR og kommunen er i gang med at udskifte en fjernvarmeledning i området. Et arbejde, der startede i mandags, og som først slutter til marts. 

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Teknik- og miljøforvaltningen anbefaler at køre en anden vej.
Teknik- og miljøforvaltningen anbefaler at køre en anden vej.
Foto: Morten Raarup/TV 2 Kosmopol


Gravearbejdet har allerede medført forvirring og frustration for de mange bilister i området, oplyser Teknik- og miljøforvaltningen til TV 2 Lorry. 

- Vi har stor forståelse for de gener, som midlertidige trafikale ændringer skaber i nærområderne, skriver områdechef Jane Snog i en mail: 

- Desværre har det vist sig nødvendigt at udskifte den gamle fjernvarmeledning i Teglholmsgade. Det er i almenvældets interesse, at alle kan være sikre på at have varme i bygninger. Derfor foretager HOFOR nu en udskiftning af den gamle fjernvarmeledning. 

Også busserne er ramt

Forvaltningen forsikrer, at forholdene for fodgængere og cyklister ikke har ændret sig, og at man fortsat kan færdes i begge retninger af Teglholmsgade. Bare ikke i bil. 

Teglholmsgade er ensrettet for indadgående trafik, da det på grund af fjernvarmeledningens beliggenhed ikke er muligt at have dobbeltrettet trafik. 

Det har også konsekvenser for busserne. 

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

- Vi har stor forståelse for de gener, som midlertidige trafikale ændringer skaber i nærområderne, skriver områdechef Jane Snog
- Vi har stor forståelse for de gener, som midlertidige trafikale ændringer skaber i nærområderne, skriver områdechef Jane Snog
Foto: Morten Raarup/TV 2 Kosmopol

Bus 7a vil ikke kunne køre i begge kørselsretninger ad Teglholmsgade, før vi rammer foråret i marts 2023, hvor arbejdet forventes afsluttet. 

Teknik- og miljøforvaltningen forsøger sammen med HOFOR løbende at lave de nødvendige ændringer, så gravearbejdet bliver så lidt irriterende som muligt for bilisterne i området. 

- Der er reguleret på trafiksignalerne i området for at minimere kødannelse i forbindelse med udkørsel fra Teglholmsgade, skriver Jane Snog i en mail og oplyser, at de har opsat flere informationstavler om arbejdet. 

Det generelle råd fra forvaltningen lyder dog at køre en anden vej eller tage hjemmefra i god tid. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik