Se mavebilledet: Pernille Skipper venter sit andet barn til sommer

Enhedslistens tidligere politiske ordfører venter sit andet barn, efter at hun i 2017 blev mor første gang.

Enhedslistens tidligere politiske ordfører Pernille Skipper kan med rette trække på smilebåndet.

Hun er nemlig gravid og venter sit andet barn til sommer.

Det skriver hun mandag på Facebook.

- Hvis alt går, som det skal, kommer det fjerde medlem af klanen til sommer, Billie skal være storesøster og vores alle sammens coronaverden er mere åben. Der er meget at glæde sig til.

- Indtil da vil jeg passe godt på maven, hygge med idéer til navne, nyde det spirende forår og slås videre for alt det vigtige, der er at gøre, skriver Pernille Skipper, som er valgt i Københavns Storkreds.

Pernille Skipper er gift med Oliver Routhe Skov, der er pressechef i Udenrigsministeriet. Parret blev i 2017 forældre til datteren Billie.

Færdig som politisk ordfører

Pernille Skipper stoppede i februar som politisk ordfører i Enhedslisten, en post hun i 2016 overtog fra Johanne Schmidt-Nielsen.

Skipper kan på grund af Enhedslistens interne regler ikke stille op til Folketinget ved næste valg, og hun har derfor overladt posten til Mai Villadsen.

Pernille Skipper fortsætter dog i Folketinget og har en række centrale ordførerposter i sit parti. 

Blandt andet blev hun sundhedsordfører, da hun stoppede som politisk ordfører.


Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

Lars Løkke Rasmussen

Man skal passe på med at undervurdere Lars Løkke Rasmussen, lyder det fra de konservative

Simon Aggesen

Borgmester med ”upassende” aprilsnar om corona – nu beklager han

Hvidovre Hospital, Fødsel

Sundhedsordfører: Rettigheder til fødende er ikke nok

20180726-151308-7-1920x1277we

Bekymrede forældre i Greve: Vores børn kan se porno i skoletiden

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere