Se listen, og giv dit besyv med: Københavns smukkeste nybyggeri skal kåres

Se den fulde liste over de syv nominerede her.

Syv nybyggerier er nomineret til publikumsprisen, når Københavns Kommunes for femte år i streg hylder bygninger, bymiljøer og anlæg, der på nye måder skaber kvalitet og værdi for københavnerne.

Københavns smukkeste bygninger er blevet kåret siden 1903, og onsdag åbner afstemningen, og københavnerne kan give deres mening til kende og stemme på deres favoritbyggeri.

- Den slags byggerier gør en forskel og spiller en vigtig rolle i byudviklingen i København. Det skal vi huske at rose. Derfor håber jeg også, at københavnerne vil gå ind og give deres mening til kende, så vi kan præmiere de gode eksempler, siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (B) i en pressemeddelelse.

De nominerede byggerier er valgt blandt 36 indstillede byggerier med ibrugtagning mellem 1. januar 2020 og 1. juli 2021.

Se de nominerede bygninger her

1

Skoleholdervej

Foto: Astrid Maria Rasmussen / Københavns Kommune

40 meter af den lange mur langs Skoleholdervej er trukket tilbage fra fortovet med det formål at skabe en lomme i byen med en forbindelse til Bispebjerg Kirkegårds store grønne rum.


Læs mere her.

2

KAB Huset

Foto: Laura Stamer / Københavns Kommune

KAB-Huset er bygget i røde tegl, der er en reference til de klassiske københavnske boligkarréer, KAB har administreret siden 1930’erne.


Læs mere om det her.

3

Ny Østergade 30

Foto: Hampus Berndtson / Københavns Kommune

Siden 1960’erne har der på denne adresse ligget en ubebygget grund, men nu er der skudt et moderne byhus op – med blandt andet eksklusive lejeboliger og en tagterrasse.


Det er bygget med det formål at skabe sammenhængende gaderum i det indre København.


Læs mere her.

4

Remiseparken

Foto: Coast Studio / Københavns Kommune

Remiseparken er blevet moderniseret for 59 millioner kommunale kroner. I opgraderingen er der blandt andet blevet plantet 280 nye træer, opført en ny og moderne skatepark samt lavet renoveringer på det gamle minigolf anlæg, bygget nye træningsfaciliteter, rutsjebaner og nyttehaver - og meget mere. 


Det har TV 2 Lorry skrevet om her. Man kan også læse mere her.

5

Friluftsskolen

Foto: Nøhr & Sigsgaar / Københavns Kommune

Friluftsskolen på Amager var den første og eneste heldagsskole for svagelige børn, hvor man både kunne få undervisning og sygepleje.


I dag er skolen fredet og er blevet helhedsrenoveret med fokus på at fremdrage og istandsætte oprindelige bygningsdele, overflader, materialer og farver.


Læs mere her.

6

Oehlenschlægergades Skole

Foto: Nøhr & Sigsgaar / Københavns Kommune

Skolen er blandt andet blevet udvidet fra to til tre spor, så der fremover vil være plads til 280 flere københavnerbørn på skolen.


Helhedsrenoveringen er sket som led i Københavns Kommunes indsats for at renovere og give byens folkeskoler et gennemgribende løft.


Læs mere her.

7

Filmlageret

Foto: Spacon og X / Københavns Kommune

Det Gamle Filmlager på Strandlodsvej 5 er blevet renoveret, og samtidig er der blevet opført en ny bygning på samme vej i nummer 3.


Arkitekterne bag har haft fokus på at skabe rammer, der tilbyder en anderledes måde at leve på. Bebyggelsen indeholder i alt 37 studieboliger.


Læs mere her.

Sådan stemmer du

Afstemningen foregår her. Der kan stemmes på et af de syv byggerier, der er nomineret til Københavns Kommunes bygningspræmiering 2021.


De nominerede byggerier er: Skoleholdervej, KAB Huset, Ny Østergade 30, Remiseparken, Helhedsrenovering af Friluftsskolen, Oehlenschlægergades Skole og Filmlageret.


De nominerede byggerier er valgt blandt 36 indstillede byggerier med ibrugtagning mellem 1. januar 2020 og 1. juli 2021.


Publikumsprisen blev uddelt for første gang i 2018, hvor over 2.000 stemmer blev afgivet. Axel Towers var det første nybyggeri til at vinde prisen.


Københavns Kommune har præmieret smukke bygninger, bymiljøer og anlæg siden 1903. Bygningspræmieringen lægger vægt på, at byggeriet tager udgangspunkt i stedets særlige karakter og bidrager til oplevelsen af København som en by med kvalitet i bymiljøet.


De præmierede byggerier offentliggøres på Københavns Kommunes hjemmeside den i maj.


Kilde: Københavns Kommune.

I videoen herunder kan blandt andet se drone billeder af de nominerede byggerier:

Kort nyt

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik