Se kortet: Royal Run offentliggør ruter

Løberuterne er fastlagt for de næsten 35.000 tilmeldte deltagere til dette års royale gå- eller løbetur gennem et bilfrit København og Frederiksberg.

Musik, underholdning og ikke mindst motion.

Det landskendte Royal Run, som er et motionsløb, der har idrætsfællesskabet i fokus med Kronprinsen i spidsen, har offentliggjort sine ruter til dette års royale løb.

Det skriver Danmarks Idrætsforbund i en pressemeddelelse.

Uanset alder og kondital kan deltagerne både vælge at gå eller løbe på distancerne 1,6 km (en mil), 5 km og 10 km, der går gennem København og Frederiksberg.

På kortet nedenfor kan du se de offentliggjorte ruter.

(Artiklen fortsætter efter kortet.)

På kortet ses de offentliggjorte ruter.
På kortet ses de offentliggjorte ruter.

Løbets korteste rute på 1,6 km er på ovenstående kort markeret med den stiplede orange linje. Løbets mellemdistance på 5 km er markeret med den stiplede grønne linje og løbets længste rute på 10 km er markeret med den kongeblå linje.

De tre ruter har alle start ved Nyhavnsbroen i indre København og mål på Amalienborg Slotsplads.

En unik oplevelse

Undervejs på ruterne i København og på Frederiksberg vil der være masser af musik, underholdning og seværdigheder, hvorfor deltagerne ifølge arrangørerne har en særlig dag i vente.

- Vi har lagt os i selen for at lave nogle fantastiske ruter til deltagerne på alle vores distancer. Vi har især lagt fokus på, at værtsbyen skal have mulighed for at vise alt det bedste, byen har at tilbyde, frem, siger den ansvarlige for planlægningen af ruter i samtlige seks Royal Run-byer, Morten Algot Nielsen, i pressemeddelelsen.

Udover København og Frederiksberg er Aalborg, Aarhus, Kolding og Næstved værtsbyer.

På Bornholm bliver der også afholdt Royal Run.

Gader lukkes for trafik

Når Royal Run løber af stablen 2. pinsedag d. 6. juni i år, vil gaderne på ruterne løbende blive lukket for trafik fra kl. 08:30 og frem til 17:30.

Alle gader vil først igen være åbne for trafik kl. 23:00.

I løbet af løbsdagen vil der være enkelte krydsningspunkter for trafikanter og beboere, som er afhængige af bil.

Når løbet passerer forbi, vil krydsningspunkterne være lukket i længere perioder.

Royal Run blev første gang afholdt i 2018 i anledning af H.K.H. Kronprinsens 50-års fødselsdag.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik