Svævebane, skatebane og dyr: Nu åbner ny stor park i København

På søndag åbner Kulbaneparken i København. Og der er nok at se frem til - for der er både plads til natur og aktivitet.

44.000 kvadratmeter fyldt med alt fra skatepark til legeplads med dyr.

Det er, hvad borgerne i Valby og i København kan se frem til, når Kulbaneparken på søndag åbner efter næsten 1,5 års anlægsarbejde.

Parken, der strækker sig næsten en kilometer fra Retortvej til Vigerslevvej, ligger ovenpå den overdækkede Ringstedbane og skal fungere som et grønt samlingspunkt for Kulbanekvarteret. 

Her er det både kunstgræsbane, bemandet aktivitetsplads, amfi-scene, regnvandsbassin med faciliteter til gadeidræt og meget mere.

Natur og aktivitet

På det grønne område er der plantet 735 træer, 6344 skovrejsningstræer og 8213 buske. Men det stoppe ikke her. 

Der er nemlig også sået over 1600 kvadratmeter blomsterfrø og etableret næsten 2000 kvadratmeter blomstrende engmåtter.

Og ifølge Signe Kampf Larsen, der er projektchef, er parken et rum for fællesskab.

- Området er udviklet i samarbejde med beboerne i området. Og det er både unge og ældre, fortæller Signe Kampf Larsen og fortsætter:

- Området er, efter eksplosionen på Valby Gasværk i 1964, i høj grad formet på bilisternes præmisser, så beboerne har manglet et område til fællesskab. Det får de nu.

Det har kostet knap 65 millioner kroner at gøre parken klar. Midlerne kommer fra både kommunale og eksterne midler. 1. etape af Kulbaneparken stod klar i august 2021. På søndag indvies den sidste del. 

Det sker fra klokken 14 til 16, hvor folk fra nær og fjern er velkomne til en eftermiddag fyldt med aktiviteter for børn og voksne. 

Man kan blandt andet få en rundvisning i parken, se skate-opvisning eller låne rulleskøjter og løbehjul.

På billerne herunder kan du se et udpluk af området og de mange aktiviteter.

Sådan ser parken ud fra luften.
Sådan ser parken ud fra luften.
Foto: Jens Panduro


Der vil være masser af plads til skaterne.
Der vil være masser af plads til skaterne.
Foto: Jens Panduro
Parken vil både være til børn og voksne.
Parken vil både være til børn og voksne.
Foto: Jens Panduro

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik