Sarah har startet en sorggruppe for klimaet: "Jeg har følt dårlig samvittighed over at være i live"

Unge bekymrer sig i langt højere grad om klimaet end ældre, viser en undersøgelse. For nogle slår det over i en reel og tabubelagt klimasorg. Det vil Sarah Strunge Albertsen nu ændre på.

En dyne af tungsind, der gør det svært at bevæge sig. En knude i maven og smerter i brystet.

Ordene leder tankerne hen på den sorg, de fleste kender fra at miste en elsket.

quote Fuck mennesker. Fuck, hvor er vi dumme. Fuck, hvor er vi forfærdelige.

Deltager i klimasorggruppen i Stefanskirken

Men faktisk dækker de over en sorg over klimaforandringerne, som 29-årige Sarah Strunge Albertsen er ramt af.

Og som hun nu har startet en sorggruppe for at gøre legitim at føle. Og tale om.

Klimasorggruppen bliver afholdt i Stefanskirken på Nørrebro i København en gang om måneden.
Klimasorggruppen bliver afholdt i Stefanskirken på Nørrebro i København en gang om måneden.

Sorg, skam og magtesløshed

I kirkerummet i Stefanskirken på Nørrebro i København sidder seks unge mennesker i en rundkreds.

De skiftevis smiler, gestikulerer indlevende til deres talen og lukker øjnene i eftertænksomhed.

Fælles for dem er en følelse af sorg over den tilstand, vi mennesker har skabt for miljøet og kloden.

- Måske er det for det bedste, at vi udrydder os selv. Fordi... fuck mennesker. Fuck, hvor er vi dumme. Fuck, hvor er vi forfærdelige. Vi burde bare ende det hele så hurtigt som muligt, så der ikke er flere, der skal lide. Så vi ikke skal igennem det her. Det er jo kollektivt selvmord, siger en, mens et par af de andre i cirklen nikker.

De fleste med det, der føles som et afmægtigt grin.

Klimasorggruppen i Stefanskirken

Alle er velkomne i klimasorggruppen, der finder sted den første tirsdag i hver måned fra klokken 17 til 18.30 i Stefanskirken på Nørrebro.


Gruppen er et uformelt rum, som faciliteres af klimaaktivist Sarah Strunge Albertsen og sognepræst Thomas Høg Nørager.


Du kan læse mere om klimasorggruppen her.

Det er 29-årige Sarah Strunge Albertsen, der i dag faciliterer samtalen i gruppen.

Hun beder deltagerne om at dele, hvorfor de er dukket op.

- Jeg har længe internaliseret klimakrisen. Og det har skabt en stor skam i mig og en form for sorg ..., begynder en anden, men afbrydes, da stemmen knækker halvvejs.

Hendes stemme er grødet, da hun fortsætter få øjeblikke senere.

- Det er svært at snakke om. Åh ... fordi ... det er meget ... magtesløst. Og jeg tror, jeg har haft brug for et rum, hvor man ikke behøver at handle. Men hvor det er okay, at det bare er hårdt.

Især unge er bekymrede

En undersøgelse fra sidste år viser, at kun fire procent af danskerne slet ikke bekymrer sig om klimaforandringerne. Og at 37 procent derimod i høj eller meget høj grad bekymrer sig.

Og så er der dem, for hvem bekymringen slår over i sorg.

Fænomenet kaldes klimaangst og blev tilbage i 2017 af The American Psychological Association beskrevet som "en kronisk frygt for miljømæssig undergang".

Selv om Sarah Strunge Albertsen ikke er kristen, faldt valget alligevel på Stefanskirken, da hun skulle vælge et sted til at huse klimasorggruppen. Og det er et valg, sognepræst Thomas Høg Nørager bakker op om. - Folkekirken er et af de sidste tilbageværende steder, hvor vi kan være i både vores magtesløshed, sårbarhed, tvivl og fortvivlelse. I kirken kan vi kravle op af skyttegraven og reflektere over, at vi ikke kan vide alt og magte alt, siger han.
Selv om Sarah Strunge Albertsen ikke er kristen, faldt valget alligevel på Stefanskirken, da hun skulle vælge et sted til at huse klimasorggruppen. Og det er et valg, sognepræst Thomas Høg Nørager bakker op om. - Folkekirken er et af de sidste tilbageværende steder, hvor vi kan være i både vores magtesløshed, sårbarhed, tvivl og fortvivlelse. I kirken kan vi kravle op af skyttegraven og reflektere over, at vi ikke kan vide alt og magte alt, siger han.

Tilstanden er siden blevet mere og mere udbredt blandt især unge mennesker.

Og selvom der ikke findes direkte tal på, hvor mange eller hvem der er ramt af tilstanden, idet det nemlig ikke er en etableret klinisk diagnose, så viser en undersøgelse fra Coop Analyse, at unge mellem 18 og 34 år er signifikant mere bekymrede for klimaet end ældre mellem 55 og 74 år.

For Sarah Strunge Albertsen drejer sorgen sig især om alt det, vi mister.

- Sorgen drejer sig helt klart om det her tab. At se, høre og vide, hvor meget vi mister. At der er færre dyr omkring os, synes jeg, er enormt underligt for eksempel, siger hun.

- Andre kommer med en følelse af skam over ikke at være tilstrækkelig eller en sorg over verdens klimaflygtninge. Eller en sorg der har fulgt dem fra de var børn og hørte om klimaforandringerne.

Psykologens råd til at håndtere klimaangst

En af de psykologer der beskæftiger sig med klimaangst er Jens Einar Jansen. Han er specialist i psykoterapi og specialpsykolog i psykiatri og mener, at der er to sider af klimaangst og -sorg. Den kan være produktiv i den forstand, at den kan animere til handling. Men den kan også - meget nærliggende - få konsekvenser for trivsel og psykisk helbred med symptomer som panikanfald, søvnbesvær, mareridt, overdreven bekymring og kropslig uro.


Der er en række ting, man kan gøre, hvis man kan mærke, at angst og bekymring fylder så meget, at det går ud over ens trivsel og psykiske helbred. Måske er du pårørende til en, hvor bekymringen om klimaet fylder for meget, og du har brug for nogle råd til, hvordan du kan støtte på bedst mulig måde. Her får du hans gode råd.


  1. Kontakt med andre. Engager dig i relevante, miljøbevidste fælleskaber, hvor du får mulighed for meningsfuld handling sammen med andre, der også brænder for klimaet.


  2. Begræns overdrevet mediebrug. Medier har ofte negative og katastrofeagtige overskrifter. Hvis man konstant konfronteres med katastrofenyheder og fylder hele ens bevidsthed med negative nyheder, kommer kroppen i konstant alarmberedskab.


  3. Begræns bekymringerne. Bekymringer gør dig mere angst og medfører endnu flere bekymringer. Lidt bekymring kan give energi til handling, men alt for mange bekymringer gør dig ofte handlingslammet og demoraliseret. Man ved fra forskning, at overdreven bekymring er relateret til stress, depression og angst.


  4. Søg balanceret viden. Opsøg også positive, mere optimistiske perspektiver. Det er vigtigt med håb. Der er masser af gode initiativer, der er igangsat af mennesker, der brænder for miljøet.


  5. Husk pauser. Tag en pause fra din interesse for klimaet engang imellem. Ingen har godt af at beskæftige sig med et emne hele tiden.


  6. Opsøg professionel hjælp, hvis klimabekymringerne fylder så meget, at du er ved at udvikle en decideret angstlidelse eller depression. Hvis du bliver så opslugt, at du ikke længere kan slappe af, sove godt, nyde hverdagen eller føle glæde, kan det være på tide at tage et skridt tilbage og genfinde balancen i dit liv.


Du kan læse mere på Jens Einar Jansens hjemmeside her.

Det skal være okay at tale om

Sarah Strunge Albertsen har startet klimasorggruppen af mange årsager. Men det er især to forklaringer, hun vender tilbage til i løbet af vores samtale. 

For det første for at de mennesker, der er ramt af sorgen over Jordens tilstand, har et sted at gå hen.

- Det er et forsøg på at samles om det, der er svært, så man ikke står alene med det. At man kan blive accepteret og set i de følelser, der kan være svære at tale med andre om, siger hun.

quote Det skal være okay at tale om, at man er ked af det eller bange uden at møde en mur af, at man er dum, latterlig eller hysterisk.

Sarah Strunge Albertsen

Men en anden - og vigtig - årsag er også, at hun oplever, at sorgen over klimaets tilstand ikke bliver taget alvorligt:

- Det er enormt tabubelagt, og det vil jeg gerne ændre på. Jeg synes ikke, der har været plads til at bringe følelser ind i den samtale, vi har om klimakrisen. Og det går udover mange mennesker, der tumler med følelser, der er svære at sætte ord på, siger hun og tilføjer:

- Det skal være okay at tale om, at man er ked af det eller bange uden at møde en mur af, at man er dum, latterlig eller hysterisk.

Opløftede miner

Tilbage i Stefanskirken er dagens samtale i gruppen nået til vejs ende.

Og selv om man kunne foranlediges til at tro, at stemningen er tung, føles minerne i stolene omkring Sarah underligt opløftede.

Efter en tavs pause og udveksling af sagte smil imellem deltagerne, tager Sarah Strunge Albertsen ordet og præsenterer en bøn, hun synes er passende som afslutning på dagens snak.

Hun beder gruppen om at lukke øjnene, fæstner blikket i sin notesbog og læser højt - og rungende - ordene.

Giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre.

Mod til at ændre de ting jeg kan.

Og visdom til at se forskellen.

Tak.

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik