Sådan får du billet til at se EM på storskærm på Ofelia Plads og ved Øksnehallen

EM-arrangørerne har nu offentliggjort, hvordan man kan sikre sig en af de eftertragtede billetter til storskærmsvisning på Ofelia Plads og ved Øksnehallen.

Opdatering
Clock24. jun 2021, kl. 09:29
Denne artikel er skrevet forud for gruppekampene ved EM. Hvis der er interesseret i billetter til de resterende knock-out-kampe kan du læse denne artikel:

Tirsdag klokken 10.00 skal du sidde klar ved tasterne, hvis du skal have fingrene i en billet til storskærmsvisning på Ofelia Plads og ved Øksnehallen. 

Det oplyser EM-arrangørerne Euro 2020 Copenhagen på Facebook.

"I morgen kl. 10.00 sparker vi gang i billetbooking til EM-kampene på storskærm. Du kan sikre dig billetter til storskærmsvisningerne på Ofelia Plads og på Kvægtorvet ved Øksnehallen," lyder det.

Arrangørerne har samlet en række praktiske oplysninger til de interesserede:

  • Billetterne er gratis
  • Når du booker, skal du indtaste kontaktoplysninger på dig selv og dine gæster - så husk at have styr på dem på forhånd
  • Grundet corona-restriktioner er kapaciteten begrænset. Så book kun de billetter du ved, at du får brug for
  • Du kan booke 4 billetter ad gangen til hver kamp
  • Sikkerhed og tryghed på pladsen er naturligvis vores højeste prioritet. 

Under Facebook-opslaget skriver brugeren Rico Love Malvang:

"Jeg forudser at siden går ned i morgen kl 10.."

Til det svarer Euro 2020 Copenhagen i en kommentar:

"Don´t jinx it, Rico. Vi har taget alle de forholdsregler, vi kan for at sikre den bedste mulige afvikling af billetbookingen."

Link til billetsalg kommer til at fremgå på EM-arrangørernes Facebook-side og hjemmeside



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik