S vil give voldsdømte karantæne fra barer om natten

Voldsdømte skal kunne udelukkes fra hele områder, hvor der primært er barer, mener S med nyt lovforslag.

Voldsmænd skal kunne få landsdækkende karantæne fra nattelivet i op til to år.

Sådan lyder det i et lovforslag fra regeringen, som netop er sendt i høring.

- Der har været situationer, hvor der er begået grov vold i nattelivet, hvor der er risiko for, at dem, der er blevet overfaldet, møder deres gerningsmand i nattelivet ganske kort tid efter. Det vil vi gerne undgå. Vi vil gerne beskytte ofrene og stille os på deres side, siger justitsminister, Nick Hækkerup (S) til TV 2 Lorry.

- Og så handler det om, at nattelivet skal være et sted, hvor man hygger sig, fester og morer sig sammen, og ikke et sted, hvor man er i fare for at blive slået ned og overfaldet, siger han.

quote Det er helt rimeligt, at voldsmanden får en tænkepause og får besked på at holde sig væk fra nattelivet, indtil han lærer at opføre sig ordentligt.

Jan E. Jørgensen, medlem af Folketinget, Venstre

Kan udelukkes fra festområde

Forslaget lægger op til, at forbuddet mod at opholde sig på barer og restauranter skal gælde i hele landet fra midnat til klokken fem om morgenen.

Derudover kan den dømte blive udelukket fra hele områder, som politiet definerer som "nattelivszoner". Det kan eksempelvis være Kødbyen i København, hvor der er mange barer og natklubber samlet.

Forslaget bliver taget godt imod hos både Venstre og Konservative.

- Det er helt rimeligt, at voldsmanden får en tænkepause og får besked på at holde sig væk fra nattelivet. Ikke bare på Gothersgade, men i hele København og for den sags skyld i hele Danmark, indtil han lærer at opføre sig ordentligt, siger Jan E. Jørgensen (V), der er medlem af retsudvalget i Folketinget og rådmand på Frederiksberg.

Første gang en voldsdømt bryder forbuddet kan vedkommende få en bøde på 10.000 kroner. Anden gang er straffen i udgangspunkt fængsel i 30 dage.

Lauritz blev overfaldet: - Det kan give en lærestreg

TV 2 Lorry satte sidste år fokus på netop umotiveret vold i nattelivet. Her fortalte vi om en række unge mænd, der uden selv at lægge op til noget, blev udsat for voldsom vold i nattelivet.

Blandt andet fortalte vi i februar sidste år om den 19-årige gymnasieelev Lauritz Lindboe Wind, der blev overfaldet på Gothersgade i Indre By i København. 

Han blev slået omkuld, smidt ud på vejen og trampet på hovedet, efter han havde mistet bevidstheden. Det fik hans mor til senere at arrangere en demonstration mod umotiveret vold i nattelivet.

quote Det kan give en lærestreg, så folk finder ud af at opføre sig ordentligt.

Lauritz Lindboe Wind

Han kommenterede på Socialdemokratiets forslag i oktober, da Mette Frederiksen første gang fortalte om det ved Folketingets åbning.

- Det kan give en lærestreg, så folk finder ud af at opføre sig ordentligt. Det er da scary at tænke på, at man kan møde sin voldsmand i byen igen, sagde han til TV 2 Lorry i oktober.

Hans overfaldsmand, en 18-årig mand, er siden blevet anholdt og dømt for overfaldet.

Her fortæller Lauritz Wind om det overfald, han var udsat for.

TV 2 Lorry fortalte i foråret sidste år om flere unge mænd, der blev udsat for voldelige overfald:

22-årige Tobias Lillemoes Hansen fik knust sin kæbe samme sted på Gothersgade, som den 19-årige gymnasieelev Lauritz Lindboe Wind.

Også i februar blev den 17-årige Marcus Alexander Aroli overfaldet af en større gruppe unge på Albertslund Station.

I marts blev den 25-årige Martin August Højlund stukket med kniv på vej hjem fra byen på Nørrebrogade.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

20191107-180758-5-1920x1280we

Partier kræver brev i fredningssag tilbagekaldt: "Retssikkerheden er på spil"

Lejlighed altaner

Det kan blive sværere at få en altan i København

luftfoto-hampelandskolen

Gale tal bag skolelukning: To borgere tvinger kommune tilbage til regnemaskinen

ole bjørstorp

Vraget borgmester kan skabe sensationen med nyt parti, vurderer kommentator

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere