S og Ø vil gøre de første byområder i København fri for benzin- og dieselbiler

Fra 2023 vil Københavns Kommune teste såkaldte nulemissionszoner, hvor der kun vil være adgang for el- og brintbiler. Det skal være med til, at København når i mål med at blive en klimaneutral by.

Renere luft, lavere CO2-udledning og mindre støj. 

Lyder det som noget for dig? Så kan du godt begynde at glæde dig. For står det til Socialdemokratiet og Enhedslisten på Københavns Rådhus, skal det være fremtiden.

For at sikre det, har de lavet en model, der skal gøre de første byområder i København fri for benzin- og dieselbiler. Og det vækker begejstring hos københavns overborgmester Lars Weiss (S):

- Vi skal have skruet kraftigt ned for bilosen i København. Og det vil være et stort skridt i den rigtige retning, hvis vi helt kan forbyde diesel- og benzinbiler i for eksempel Middelalderbyen eller områder, hvor der færdes mange børn. 

Klimaneutral by

Modellen er udarbejdet som en opfølgning på den klimasamarbejdsaftale, som Københavns Kommune og regeringen indgik sidste sommer. 

Ifølge modellen bør man teste tre typer af nulemissionszoner, som alle kan udvides geografisk og til at omfatte flere typer af køretøjer.

- Vi må og skal simpelthen have nedbragt forureningen fra biler, hvis vi skal i mål med vores ambitioner om at blive en klimaneutral by i 2025. Med konceptet for nulemissionszoner viser vi en enkel og fleksibel vej til at få bugt med bilosen, siger Københavns teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen. 

Tre typer af nulemissionszoner

"Bluffnummer"

Helt så begejstret er konservatives Jakob Næsager dog ikke.

- Jeg betragter det her som et bluffnummer. Det er et sminket lig, de forsøger at sælge til københavnerne, siger han til TV 2 Lorry.

Ifølge ham er det ikke et forsøg på bare at udfase benzin- og dieselbiler, men et reelt forsøg på at gøre København bilfri:

- For det første har de færreste københavnere råd til en elbil inden for et par år. Og for det andet har København ikke infrastrukturen til så mange elbiler på så kort tid, siger han. 

Fakta om zonerne

Selvom han er enig i, at forureningen i København skal mindskes, så mener han ikke, at det er den rette måde, at gøre det.

- Hvis vi skal komme de benzindrevne biler til livs, så skal vi kigge på infrastrukturen. Lige nu er der ikke de ladestandere, der er behov for, siger han.  

Lars Weiss har ikke haft mulighed for at svare på Jakob Næsagers kritik. 

Men ifølge Ninna Hedeager Olsen, er der på ingen måde tale om et bluffnummer.

- Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at Enhedslisten gerne vil have mere grønne og pladsbesparende transportformer. Også med den her model. Det er bedre for trængslen og miljøet, hvis vi transporterer os mere kollektivt og på cykler, siger hun til TV 2 Lorry.

Men er infrastrukturen i København forberedt på det skifte?

- Jakob (Næsager, red.) har ret i, at der ikke er den infrastruktur, der er brug for. Vi skal have mange flere el-ladestandere. Og mange flere parkeringspladser skal være forbeholdt elbiler, så folk for incitament til at skifte til elbiler, siger hun og fortsætter:

- Den proces skal selvfølgelig gå meget hurtigere. Og det vil jeg rigtig gerne være med til at inverstere i til budgetforhandlingerne, siger Ninna Hedeager Olsen.

Københavns Kommune er i dialog med Miljøministeriet og Transportministeriet med henblik på den lovændring, der skal til, for at nulemissionszonerne kan blive en realitet. Borgerrepræsentationen skal godkende etableringen af de enkelte zoner, efter lovgrundlaget er på plads.


Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Trafik

Østbanen

Togbaner kræver millioner for at overleve - så slidte, at sæder pilles ud

40_percent

playKom med på tur i den selvkørende bus på DTU

Nye vejstriber

Stor ændring på vej på motorvejene

Fartgrænser

Nyt forslag: Kommuner skal selv kunne bestemme fartgrænser

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere