Royal Run til efteråret aflyses: Klar med ny dato i 2021

Arrangørerne bag det populære løb Royal Run meddeler nu, at corona-epidemien spænder ben for arrangementet.

Forleden var det DHL-stafetten, der blev aflyst, og nu meddeler folkene bag det populære kongelige løb, Royal Run, at coronaepidemien også spænder ben for dem.

Løbet var ellers blevet udsat til september, men arrangørerne tør ikke binde an med at samle så mange mennesker selv efter sommeren.

quote Vi mener ikke, at det er realistisk og forsvarligt at samle så mange mennesker til Royal Run efter sommer.

Morten Mølholm, DIF-direktør

- Vores vigtigste opgave er at sikre alle deltageres sikkerhed og sundhed, og vi mener ikke, at det er realistisk og forsvarligt at samle så mange mennesker til Royal Run efter sommer, siger DIF-direktør Morten Mølholm i en pressemeddelelse fra Royal Runs styregruppe.

- Det er ærgerligt, for vi er mange, der havde håbet på og glædet os til, at det kunne være muligt at mødes til en stor fællesskabsfest i løbeskoene, siger han.

Royal Run skulle have været afholdt i København/Frederiksberg, Sønderborg, Aalborg, Odense og Nuuk.

Ny dato for 2021

Til gengæld bliver der noget at glæde sig til i 2021, for her er det planen, at Royal Run skal gennemføres. Hvis man er interesseret i at løbe med, så kan man allerede nu sætte kryds i kalenderen.

Løbet genemføres den 24. maj 2021, som er 2. pinsedag - og nogle dage før løbes der kongeligt i Grønland - nemlig den 17. maj.

- Vi tror og håber, at vi til maj næste år er kommet ud på den anden side og atter kan samles i det store idrætsfællesskab, og vi sætter derfor denne dato, begrunder Morten Mølholm.

quote Vi tror og håber, at vi til maj næste år er kommet ud på den anden side

Morten Mølholm, direktør DIF

Royal Run 2021 bliver afholdt i de samme byer, som var planlagt til 2020-udgaven, og de godt 70.000, der lige nu er tilmeldt Royal Run 2020, vil automatisk blive overført til 2021.

Skulle man være forhindret i at deltage i 2021, kan man til få pengene refunderet indtil d. 8. september, og tilmeldingen for andre åbner på et senere tidspunkt.

Royal Run 2021

  • Royal Run bliver afholdt i Danmark d. 24. maj, 2. pinsedag.
  • Royal Run bliver afholdt i Nuuk d. 17. maj
  • De danske byer er Sønderborg, Aalborg, Odense og København/Frederiksberg
  • I Rønne på Bornholm er der også Royal Run 24. maj, dog uden kongelig deltagelse.

Tør ikke

Det er den store løbeklub Sparta, der er teknisk arrangør og lokal arrangør af Royal Run. De har allerede aflyst deres egne store arrangementer som DHL-stafetten.

Og Dorte Vibjerg, der er løbsdirektør i Sparta siger med beklagelse til TV 2 Lorry, at det kun kunne gå samme vej for Royal Run

- Det handler jo om usikerhed om, hvad der sker efter 31. august. Indtil da er der et forsamlingsforbud på max 500 personer, og så tør vi ikke binde an med at samle 25.000 eller 50.000 personer lige efter, forklarer hun.

Tager ingen chancer

Og selv hvis det skulle blive tilladt at samle så mange mennesker, ville løbsarrangørerne løbe risikoen.

quote Folk skal jo kunne stole på at det er sikkert at gennemføre.

Dorte Vibjerg, løbsdirektør, Sparta

- Folk skal jo kunne stole på, at det er sikkert at gennemføre. Og det andet ville svare til at gå fra 0 til 100 på sekunder - det kan vi ikke, siger hun.

Royal Run blev etableret i 2018, da Kronprins Frederiks fyldte 50 år. Det foregik flere steder i landet, og den sportsglade prins deltog ved flere af de lokale løb.

I første udgave deltog 70.500 løbere, og da Royal Run blev gentaget i 2019, løb 82.028 personer med.

Kronprinsparrets børn løb med i 2019.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik