Rotter i Folketinget: Restaurant lukket

Onsdag aften blev en rotte observeret i Snapstingets køkken på Christiansborg

Der er rotter i Folketinget.  Det oplyser Folketingets administration selv i en pressemeddelelse.

Onsdag aften blev en rotte set i køkkenet ved Snapstinget, der er et af spisestederne i Folketinget.

Det er Meyers der står for kantinedriften i Folketinget, og de tilkaldte med det samme en ekspert i bekæmpelse af skadedyr. Samtidig blev fundet anmeldt til fødevaremyndighederne.

Alle fødevarer i køkkenet blev straks destrueret, og Folketinget oplyser, at de berørte områder og maskiner herefter alle blev rengjort efter fødevaremyndighedernes anvisninger.

Der serveres fortsat mad andre steder i Folketinget, som oplyser, at maden på de andre steder produceres lokalt, og at den derfor ikke har været i forbindelse med Snapstingets køkken.

I morgen fredag skal endnu en undersøgelse af køkkenet gennemføres, og derefter indføres der 48 timers karantæne, som endnu en sikkerhedsforanstaltning, inden man kan genåbne.

Folketinget har fået et rotteproblem. 
Folketinget har fået et rotteproblem. 
Foto: Emma Moesgaard

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik