Hvem skal betale for metroen til Københavns Nordhavn?
Det vil Orly Christensen, der selv bor i bydelen, have domstolene til at tage stilling til.
- Vi er ikke ligestillede med andre københavnere. Der er åbnet et hav af nye metrostationer siden september 2019, og det er kun os i Nordhavn, der skal betale de her penge, lyder det fra hende.
Pengene, Orly Christensen omtaler, er den såkaldte tillægskøbesum, som udviklingsselskabet By & Havn vil opkræve af boligejere og virksomheder i Nordhavn i 60 år. Den første gang er den 1. april i år.
- Jeg får intet, som andre københavnere ikke får, lyder det fra Orly Christensen.
900 millioner på 60 år
Kort fortalt, så skal boligejere og virksomheder betale tillægskøbesum, hvis deres ejendom ligger indenfor en afstand af 600 meter fra en af de to metrostationer i Nordhavn, der åbnede for knap et år siden.
Tanken er, at de værdistigninger som en metrolinje fører med sig, danner grundlag for, at folk i Nordhavn skal betale tillægskøbesum.
Beløbet for boligarealer er i år cirka 51 kroner per kvadratmeter, og det dobbelte - altså cirka 102 kroner per kvadratmeter - for erhvervsarealer.
Pengene skal betales til By & Havn. Beløbet forventes at løbe op i cirka 900 millioner kroner på de 60 år, og pengene skal bruges på at dække udviklingsselskabets investering i metroprojektet.
Hvad er tillægskøbesum?
- Det er en tinglyst servitut, der pålægger boligejere og virksomheder i Københavns Nordhavn at betale tillægskøbesum.
- Pligten til at betale tillægskøbesum trådte i kraft i forbindelse med åbningen af Nordhavnsmetroen i slutningen af marts 2020. Betalingen er bagudrettet, og den første betaling per 1. april 2021 gælder fra 1/4 2020 til 31/3 2021.
- Beløbet bliver beregnet ud fra areal og reguleres årligt.
- I 2021 skal der betales cirka 51 kroner inklusiv moms per kvadratmeter bolig. For 100 kvadratmeter er det dermed cirka 5.100 kroner om året i tillægskøbesum.
- For erhverv er beløbet det dobbelte. I 2021 skal der betales cirka 102 kroner inklusiv moms per kvadratmeter. For 100 kvadratmeter erhverv er det dermed cirka 10.200 kroner om året i tillægskøbesum.
- Pengene skal betales til udviklingsselskabet By & Havn fra nu af og i de næste 60 år, og de skal bidrage til at dække By & Havns investering i Nordhavnsmetroen på cirka 934 millioner kroner plus renters rente.
Orly Christensen mener, det er forkert, at hun og andre i Nordhavn skal betale tillægskøbesum, og derfor har hun lagt sag an mod By & Havn.
- For mit vedkommende er det den demokratiske proces, der trigger mig. At dem, der har magten, kan sidde og fikse økonomien på den måde og skubbe udgifterne over på borgerne. Det, synes jeg, er et problem, og jeg synes, vi skal diskutere det i København - om det er sådan, vi vil drive byen, lyder det fra Orly Christensen.
Købt med åbne øjne
Da der er tale om en verserende retssag, har By & Havn ikke ønsket at stille op til interview.
Men tilbage i 2015 sagde den daværende administrerende direktør i udviklingsselskabet, Jens Kramer Mikkelsen, sådan her til TV 2 Lorry:
- Alle, der har købt i Århusgadekvarteret, har vidst fra starten, hvordan det forholdt sig, og de har købt med åbne øjne og har været glade for det. Og så træder den her tillægskøbesum jo først i kraft, når metroen åbner. Ellers skulle vi jo have ventet med at sælge til en højere pris, lød det dengang.
Hvem skal betale tillægskøbesum?
- Alle ejere af ejendomme og ejerlejligheder, som er omfattet af lokalplanerne for Århusgade, Århusgadekvarteret Vest, Sundmolen, Trælastholmen og Levantkaj Vest, og hvor By & Havn har solgt grunden, inden åbningen af Nordhavnsmetroen, eller hvor salgsforhandlinger er påbegyndt før metroens åbning.
- Almene boliger er fritaget for betaling af tillægskøbesum.
Orly Christensen er også flyttet til Nordhavn med åbne øjne. Hendes advokat gjorde hende opmærksom på servitutten om tillægskøbesum, inden hun satte sin underskrift på købskontrakten.
Så hvorfor så en retssag? Der er jo ingen, der har tvunget Orly Christensen til at købe en lejlighed netop i Nordhavn.
- Det har du fuldstændig ret i, men jeg synes ikke, man som borger bare skal resignere. Hvis man synes, noget er forkert, så skal man undersøge det og stille sig op imod det. Man skal ikke bare stole blindt på myndighederne, siger hun.
Der falder dom i sagen i Østre Landsret den 6. april.
