Region giver igen gratis tur i Tivoli som plaster på såret

Et besøg i den gamle have i midten af København skal give et billede af et mere menneskeligt sundhedsvæsen.

Hospitalssenge, kitler og stetoskoper erstattes af rutsjebaneture, candyfloss og kulørte lamper. I hvert fald hvis du er barn mellem 5-13 år og bliver indlagt på ét af Region Hovedstadens hospitaler. 

Sådan har det været det sidste år, og sådan bliver det ved med at være.

Tivoli og Region Hovedstaden har nemlig forlænget den fælles aftale man indgik sidste år, om at Tivoli donerer entré og turpas til det syge barn og entré til en medfølgende voksen efter endt indlæggelse.

- Vi har et særligt ansvar for at tage os af vores børn, og for dem kan en indlæggelse ofte føles som en voldsom og måske ubehagelig oplevelse. Derfor er det vigtigt, at børnene og deres familier møder et menneskeligt sundhedsvæsen, hvor der er overskud til at vise omsorg og indgyde håb, siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen.

Når man som barn er indlagt på hospitalet, kan tiden nemt føles lang, og derfor glæder det hende, at aftalen med Tivoli nu gøres permanent, så man fortsat kan tilbyde børnene og deres familier noget rart at se frem til på den anden side af sygdomsforløbet.

Lys i øjnene

Og det gør en stor forskel for børnene ude på afdelingerne, at de har noget at se frem til, fortæller afdelingssygeplejerske på Nordsjællands Hospital Annelise Bertelsen, som glæder sig til at fortsætte med at dele turpas ud til børnene.

- Det har været en stor glæde at kunne forkæle de familier, som er så uheldige at få deres barn indlagt hos os. En stor del af vores opgave handler også om at holde humøret højt hos de indlagte børn, og der er udsigten til en hyggelig Tivoli-tur med familien noget, som altid sætter lys i øjnene på dem, siger Annelise Bertelsen.

Hos Tivoli er man stolte af samarbejdet med Region Hovedstaden, og de gode erfaringer man har gjort. Det betyder, at man nu vil tilbyde landets øvrige regioner et lignende samarbejde.

quote Vi har et særligt ansvar for at tage os af vores børn, og for dem kan en indlæggelse ofte føles som en voldsom og måske ubehagelig oplevelse.

Sophie Hæstorp Andersen, Regionsrådsformand i Region Hovedstaden

Tivoli har nemlig en lang tradition for at glæde børn, der for eksempel er ramt af sygdom, med et tivolibesøg, lyder det. 

- Har man prøvet at være indlagt på et hospital som barn, så ved man godt, at man hellere ville have været med mor og far hjem, end at skulle blive på hospitalet. Derfor er vi glade for, at et Tivoli-besøg nu er en del af fortællingen, når barnet får sit hospitalsbånd om håndleddet, siger administrerende direktør i Tivoli Susanne Mørch Koch.

Hver dag bliver gennemsnitligt cirka 50 børn i alderen 5-13 år indlagt på et af Region Hovedstadens hospitaler.

Tivoli tilbyder entré og turpas til børn mellem 5 og 13 år, der har været indlagt mindst én nat. Et barn kan kun få udleveret et turpas én gang årligt. Der følger også entré med til en medfølgende voksen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

20191202-185853-5-1920x1279we

playTrods lunken modtagelse ser boligministeren positivt på ny ghettoliste

julefrokost

Hårdt pressede restauranter: Ni ud af ti julefrokoster i år er aflyst

Gadehavegård, Ibrahim El-Khatib

play”Det er ligegyldigt, at vi er røget af ghettolisten. Skaden er sket”

Bispeparken

playFandt 22 beboere med uddannelse fra udlandet - nu ryger boligområde af ghettoliste

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere