Forvaltningen i Københavns Kommune skal ikke længere kunne give tilladelse til udledning af store mængder spildevand i havet, uden at politikerne på Rådhuset inddrages.
Sådan lyder anbefalingen i en ny rapport, der har gransket den såkaldte spildevandssag.
Her vakte det stor forargelse i befolkningen og blandt Københavns politikere, da forsyningsselskabet Hofor i maj sidste år planlagde at udlede 290.000 kubikmeter spildevand direkte i Øresund i stedet for at rense det først.
Hofor havde ellers fået tilladelsen til udledningen af Københavns Kommune, og politikerne i Teknik- og Miljøudvalget var overrasket over, at det kunne ske, uden at de vidste noget om det.
Derfor satte politikerne gang i en advokatundersøgelse, som skulle klarlægge, om alt var forløbet efter reglerne.
Nu er rapporten færdig, og her anbefales det, at forvaltningen i fremtiden sørger for at informere Teknik- og Miljøudvalget om alt, der vedrører tilladelser til udledning af spildevand.
På den måde kan "politikerne følge disse sager på nært hold", som der står i anbefalingen.
Det gælder for alle sager om udstedelse af udledningstilladelser, lyder det.
- Teknik- og Miljøforvaltningen (skal, red.) dels orientere TMU om modtagelsen af ansøgningen, dels orientere om den påtænkte afgørelse senest samtidig med, at udkastet til tilladelse sendes i høring, står der i rapporten.
Læs anbefaling om at informere politikere om spildevandstilladelser
"Vi vil derfor anbefale, at der i Fagprocedurerne indsættes et afsnit om, at i alle sager om udstedelse af udledningstilladelser for (i) renseanlæg (permanente tilladelser), (ii) overløb fra kloak, skybrudsvand, bypass og skybrudstunneler (permanente og midlertidige tilladelser) og (iii) HOFORs planlagte udledninger af sort spildevand (midlertidige tilladelser) skal Teknik- og Miljøforvaltningen dels orientere TMU om modtagelsen af ansøgningen, dels orientere om den påtænkte afgørelse senest samtidig med, at udkastet til tilladelse sendes i høring. Herved får TMU mulighed for at følge disse sager på nært hold, selv om kompetencen til at udstede disse tilladelser formelt fortsat er videredelegeret til Teknik- og Miljøforvaltningen."
Forvaltningen burde have orienteret politikerne
Rapporten vurderer samtidig, at det juridiske grundlag for udledningstilladelsen var i orden, og at sagsbehandlingen af ansøgningen er sket i overensstemmelse med de normale procedurer for, hvordan tilladelser til at udlede spildevand normalt håndteres og tildeles i Københavns Kommune.
Teknik- og Miljøforvaltningen kan nemlig ifølge de såkaldte Fagprocedurer på området selv tage den endelige beslutning om at tillade udledning af spildevand fra en ansøger.
Ifølge rapporten er der en relativ fast praksis for at udstede den slags midlertidige udledningstilladelser.
Når dette er sagt, burde TMU efter vores mening have været orienteret om den påtænkte tilladelse
Hidtil har det ikke været reglen, at politikerne i Teknik- og Miljøudvalget skulle orienteres om de udledningstilladelser, der blev udstukket fra forvaltningen. Alligevel modtager forvaltningen kritik af deres måde at håndtere sagen om de 290.000 kubikmeter urenset spildevand, lyder det i rapporten:
- Når dette er sagt, burde TMU efter vores mening have været orienteret om den påtænkte tilladelse senest samtidig med, at et udkast blev sendt i høring, idet der var tale om en type tilladelse, som var væsentlig og som kunne få stor politisk bevågenhed, og hvor der efter vores forslag til tilføjelser til Fagprocedurerne altid skal ske orientering af TMU, før tilladelsen udstedes.
Toiletter i Gentofte og København koblet af renseanlægget
Sagen om de 290.000 kubikmeter urenset spildevand startede, da et byggeri på Nordhavn krævede at den store spildevandsledning, Lynetteledningen, skulle lukkes ned i fem dage, så den kunne efterses.
Det betød at store mængder spildevand ikke som normalt kunne ledes ud til renseanlægget Lynetten for at blive renset. Lynetteledningen er nemlig den eneste spildevandsledning, der forbinder kloaknettet i store dele af Gentofte og det nordlige København med det store renseanlæg på Refshaleøen.
Derfor lød det fra Hofor at eneste mulighed var at lukke alt spildevandet fra samtlige toiletter og køkkenvaske i området ud i Øresund efter en såkaldt mekanisk rensning, hvor man kun fjerner toiletpapir og større elementer.
Efter hård kritik udsatte Hofor i første omgang den planlagte spildevandsudledning for senere helt at aflyse den.
Efter en dialog mellem bygherre til byggeriet på Nordhavn og Hofor blev planerne for byggeriet endda ændret, så man slet ikke behøvede at lukke Lynetteledningen og sende spildevandet ud i Øresund.
Spildevandsselskabet lovede samtidig at selskabet aldrig mere ville lave planlagte udledninger af spildevand.
Om få måneder starter byggeriet af en ny, stor spildevandsledning, der kan aflaste Lynetteledningen, så Gentofte og det nordlige København ikke bliver afkoblet renseanlægget, hvis der sker noget med Lynetteledningen.
Planlagt udledning drukner i gigantiske mængder spildevand
Som del af advokatundersøgelsen har Nationalt Center for Miljø og Energi vurderet, hvilke konsekvenser den planlagte udledning af spildevand ville have haft på havmiljøet i Øresund generelt og lokalt ved udledningsstedet, hvis den var blevet gennemført.
Som det allerede kom frem under forårets dækning af den planlagte spildevandsudledning, så var de 290.000 kubikmeter spildevand relativ set ikke så meget, når det ses i forhold til de gigantiske mængder spildevand, der hvert år udledes i Øresund ud for København og langs Øresundskysten.
Det sker primært på grund af manglende kapacitet i kloaknettet og på renseanlæggene, når de større regnmængder løber sammen med kloakvandet fra byområder.
I deres rapport ”Konsekvensvurdering af spildevandsudledning i Øresund. Potentielle effekter for havmiljøet” skriver forskerne derfor ikke overraskende:
- Øresund modtager hvert år store mængder af næringsstoffer og organisk stof, størstedelen fra mange spredte spildevandsudledninger, som samlet medfører eutrofiering og påvirker havmiljøet. Derfor har en kortvarig udledning fra Strandvængets Pumpestation kun en relativ mindre effekt på havmiljøet i Øresund.
Øresund lever ikke op til målsætninger for god økologi
Øresund lever i forvejen ikke op til vandramme-direktivets målsætning om god økologisk tilstand og den planlagte udledning af spildevand ville ikke forværre tilstanden afgørende. Forskerne skriver i deres rapport:
- Den samlede, vedvarende tilførsel af næringsstoffer fra mange kilder er med til at forrykke den økologiske balance i Øresund. Den planlagte udledning fra Strandvængets Pumpestation har, isoleret set, en marginal effekt, men den bidrager til overbelastning af et økosystem, som ikke opfylder de økologiske målsætninger.
Ligesom det kom frem i foråret, så vurderer miljøforskerne at et stort problem ved den planlagte spildevandsudledning var, at det skulle ske sent på foråret, hvor spildevandet ville give næring til alger, der vokser godt i forsommerens lune vand og senere risikerer at føre til lokalt iltsvind. Forskerne skriver i deres konsekvensrapport:
- Såfremt en ekstra udledning er uopsættelig nødvendig anbefales det, at udledningen foretages i det sene efterår eller tidlige vinter, hvor rekreative aktiviteter og algernes optag af næringsstoffer er minimale.
Læs konklusionen fra miljøforskerne om konsekvenserne af den planlagte spildevandsudledning
"Øresund modtager hvert år store mængder af næringsstoffer og organisk stof, størstedelen fra mange spredte spildevandsudledninger, som samlet medfører eutrofiering og påvirker havmiljøet. Derfor har en kortvarig udledning fra Strandvængets Pumpestation kun en relativ mindre effekt på havmiljøet i Øresund, som er begrænset til området omkring udledningspunktet. Men denne midlertidige udledning bidrager med næringsstoffer og organisk stof til et økosystem, som allerede er overbelastet og ikke opfylder de økologiske målsætninger. Såfremt en ekstra udledning er uopsættelig nødvendig anbefales det, at udledningen foretages i det sene efterår eller tidlige vinter, hvor rekreative aktiviteter og algernes optag af næringsstoffer er minimale.”
