På den anmelderroste frokostrestaurant Carl Nielsen i Nyhavn søger de i øjeblikket nyt personale. Det gør de, fordi de gerne vil udvide deres åbningstider fra fem til syv dage om ugen.
Men en formulering i stillingsopslaget på Facebook har givet anledning til bekymring for værtinden Lis Hartvig Holm.
Opslaget er nu taget ned, men sætningen, eller ordet, det hele drejer sig om, lød:
"Vi vil rigtig gerne hjælpe med det, vi kan. Derfor søger vi 2-3 ukrainske runnere eller køkkenmedhjælpere."
Vi vil rigtig gerne hjælpe med det, vi kan. Derfor søger vi 2-3 ukrainske runnere eller køkkenmedhjælpere
Ordet "ukrainske" får formand i 3F København, John Ekebjærg-Jacobsen, til at råbe vagt i gevær. Han sår tvivl om, hvorvidt det er lovligt for en arbejdsgiver at sætte en specifik nationalitet på den ønskede arbejdskraft i sit stillingsopslag.
- Jeg er på sikker grund, når jeg siger, at det er ulovligt at søge specifikt efter ukrainere. Man må for eksempel heller ikke skrive, at man søger en kvinde, siger han og henviser til loven om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.
Her står der, blandt andet:
"Det må ikke ved annoncering angives, at der til ansættelse eller erhvervsuddannelse søges eller foretrækkes en person af en bestemt race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller med en bestemt alder eller med handicap."
Og 3F-formandens betragtning er helt korrekt, lyder det fra Bent Greve, som er professor med speciale i arbejdsmarkedspolitik ved Roskilde Universitet.
- Det er meget enkelt i virkeligheden. Man må ikke diskriminere på nogen måde i jobopslag. Det er at forskelsbehandle - og her er jeg enig med 3F.
- Man skal have så åbne opslag, at alle kan søge jobbet. Så selvom det kan være sympatisk, så holder det ikke. Ikke i forhold til hvordan vi i Danmark mener, at arbejdsmarkedet skal fungere, siger Bent Greve til TV 2 Lorry.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Ifølge professoren er det slet ikke nødvendigt at række specifikt ud efter ukrainere på nuværende tidspunkt. Arbejdsløsheden er nemlig så lav, at der mangler arbejdskraft og det særligt i servicesektoren.
- Vi kan særligt se, at det er på det Storkøbenhavnske område, at der mangler arbejdskraft. Der er pres på arbejdsmarkedet i hovedstadsregionen, og derfor tror jeg ikke at det er utænkeligt, at det ender med ukrainske ansatte uanset, siger Bent Greve.
Ikke fordi, det ikke er egne medlemmer
John Ekebjærg-Jacobsen understreger da også, at han ikke hellere havde set sine egne medlemmer varetage det arbejde, som Restaurant Carl Nielsen nu søger ukrainere til.
- Nej, det havde jeg ikke. Vi står i en situation, hvor der mangler eller snart mangler arbejdskraft. De medlemmer, vi har, er stort set i arbejde alle sammen, og dem, der ikke er, de får snart et, siger han.
Derudover mener formanden, at der er en tendens i tiden til, at man gerne vil hjælpe de ukrainske flygtninge, men at man skal tænke sig om i jobopslagene.
- Der er lidt goodwill i, at man skal spille smart og søge målrettet efter ukrainsk arbejdskraft, hvorefter medierne så tager det op, siger han.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet
I lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet står der følgende i lovens kapitel 2, §5.
§ 5. Det må ikke ved annoncering angives, at der til ansættelse eller erhvervsuddannelse søges eller foretrækkes en person af en bestemt race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller med en bestemt alder eller med handicap. Det må heller ikke angives, at der ikke ønskes en person med de i 1. pkt. nævnte kendetegn.
Forskelsbehandling og lovgivning
John Ekebjærg-Jacobsen forklarer, at enhver arbejdsgiver er i sin fulde ret til at søge al den arbejdskraft, de vil. Men at det ville være fint, hvis Restaurant Carl Nielsen rettede henvendelse til 3F.
I øjeblikket arbejder de nemlig på at få den kommende ukrainske arbejdsstyrke til at organisere sig.
- Vi er ligeglade med, hvem der kommer i arbejde. Om det er flygtninge fra Syrien eller Ukraine, det er uvæsentligt. Men i øjeblikket er vi opmærksomme på, at der er en risiko for, at de kan få udfordringer med ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Og det vil vi selvfølgelig gerne hjælpe dem med, siger han.
Huslejen koster jo det samme, uanset om man har åbent fem eller syv dage om ugen
Opslag skrevet i bedste mening
Værtinde Lis Hartvig Holm på Restaurant Carl Nielsen i Toldbodgade 5, Nyhavn forklarer overfor TV 2 Lorry, at hun fuldstændig uforvarende er kommet til at nationalitetsbestemme i sit stillingsopslag.
Og hvis der er foregået noget ulovligt i jobopslaget, vil hun da også se sit til, at det bliver slettet. Hun gjorde det bestemt ikke for at få nogen good will gennem medierne, siger hun.
- Jeg er ærgerlig over, at noget, jeg egentlig ser som en hjælp til folk i nød, bliver anset så negativt. Det er nederen, at det skal vendes på den måde.
Ja, faktisk har værtindens hensigter kun været gode, forklarer hun.
- Min tilgang til det har været, at vi mangler noget personale. Vi får at vide, at der kommer 100.000 ukrainske flygtninge til Danmark. Vi er helt nye i branchen, så jeg tænker, "Yes, så kan vi få noget hjælp". Der har været så meget med, at vi skal hjælpe dem, når de kommer. Jeg kæmper bare for at få min lille forretning til at overleve, siger værtinde Lis Hartvig Holm.
Kampen for arbejdskraft
Udfordringen for den københavnske frokostrestaurant, der er opkaldt efter den verdensberømte komponist Carl Nielsen - det er ham med "Solen er så rød, mor" - er, at de simpelthen ikke har hænder nok til at holde åbent, så længe de vil.
I øjeblikket slår restauranten nemlig kun dørene op fem dage om ugen fra tirsdag til lørdag.
Det er for lidt, synes Lis Hartvig Holm.
- Det er meget svært at finde folk, og det har det været længe efterhånden. Jeg har prøvet at slå stillinger op alle vegne. Vi vil så gerne holde åbent alle ugens syv dage, for huslejen koster jo det samme, uanset om man har åbent fem eller syv dage om ugen, siger hun.
(Artiklen fortsætter under faktaboksen.)
Ukrainerloven
- Den 16. marts 2022 vedtog Folketinget den nye særlov, der giver ukrainere mulighed for at få midlertidig opholdstilladelse i Danmark.
- Særloven er også kendt som ukrainerloven.
- Den betyder blandt andet, at de ukrainske børn lettere kan komme i skole. Det bliver lettere at få offentlige sundhedsydelser, og de voksne kan komme hurtigere i arbejde.
- Særloven trådte i kraft den 17. marts. Den har altså gjort det noget nemmere for restauratører som Lis Hartvig Holm at få den arbejdskraft, der er behov for.
En åben overenskomstinvitation
Formand for 3F i København, John Ekebjærg-Jacobsen vil gerne rette en åben invitation til Restaurant Carl Nielsen. Ifølge ham har restauranten nemlig ikke overenskomst hos 3F.
Til det svarer værtinde Lis Hartvig Holm:
- Ved du hvad, vi er fire mennesker. Jeg risikerer, at min tjener ikke må gå ud i opvasken, og at min opvasker ikke må gå ud i restauranten. Så den invitation kigger vi på om et stykke tid, når vi ved, hvordan vores situation er, siger hun.
