Populær musical genopstår i Tivoli

Musicalen Atlantis vil starte med at spille i Tivoli og derefter drage på turné i Danmark.

I 2021 får du igen mulighed for at opleve musicalen Atlantis.

Det skriver Tivoli i en pressemeddelelse.

Musicalen vil blive genoplivet med folk som blandt andre Stig Rossen, Kaya Brüel, Pernille Petterson, og Jonas Rasmussen.

Atlantis vil først blive vist i Tivolis Koncertsal, men efterfølgende vil den også blive opført i Aarhus, Odense og Holstebro.

Kreativ producent Mikkel Rønnow har i en lang periode arbejdet med at forfine detaljerne i hit-musicalen og har store forventninger.

- Atlantis tog Danmark med storm i starten af 90’erne, og er i dag en af genrens største danske klassikere. Jeg har længe drømt om at lave en revival - en ultimativ opsætning med de største musicalstemmer og med et scenisk design som viser hvad et moderne teater kan, siger Mikkel Rønnow i en pressemeddelelse fra Tivoli.

Én af de sangere, der er med ombord i musicalen denne gang er Stig Rossen.

- Jeg har været fascineret af Atlantis, lige siden jeg så den første gang på Bellevue Teatret i 1993. Sangene, historien, det episke og eventyrlige univers tiltaler mig meget. Og så glæder jeg mig naturligvis til at spille en vaskeægte skurk! Helte er der nok af, men det er skurkene, der virkelig får tingene til at ske – på scenen, altså!, siger Stig Rossen i en pressemeddelelse fra Tivoli.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Stig Rossen vil være en del af besætningen i den nyopførte musical.
Stig Rossen vil være en del af besætningen i den nyopførte musical.
Foto: Tivoli

Det var de tre venner Peter Spies, Thomas Høg og Sune Svanekier, som skabte musicalsuccesen.

Deres formål var at skabe den første danske gennemkomponerede musical med inspiration fra tidens store succeser i udlandet.

I 1993 havde musicalen premiere på Bellevue Teatret for første gang.

Spilleplakaten for Atlantis.
Spilleplakaten for Atlantis.
Foto: Tivoli

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik