Politikere giver grønt lys til at rive halvdelen af Bispeengbuen ned

Politikerne i Københavns Teknik- og Miljøudvalg foreslår, at den ene af de to buer, som udgør Bispeengbuen, rives ned.

Den omdiskuterede omfartsvej Bispeengbuen, som skærer sig som en kile mellem Nørrebro og Frederiksberg, kan inden for ganske få år fylde halvt så meget i landskabet.

Det skal ske ved at den ene af de to buer med tre-sporede indfaldsveje i begge retninger rives ned.

Hvor der engang var betonbro skal der i stedet anlægges en park med blotlægning af Ladegårdsåen og skybrudssikring.

Trafikken i begge retninger samles på den tilbageværende bue, som skal være to spor i hver retning. Beregninger viser nemlig, at strækningen er overdimensioneret og at en tosporet vej i hver retning er rigeligt.

Bispeengbuen som den kan komme til at se ud, hvis forslaget om at rive halvdelen ned bliver en realitet.
Bispeengbuen som den kan komme til at se ud, hvis forslaget om at rive halvdelen ned bliver en realitet.
Foto: Åbn Åen

Sådan lyder det forslag, som et enigt Teknik- og Miljøudvalg i Københavns Kommune har godkendt mandag og sendt videre til en endelig godkendelse i Borgerrepræsentationen.

- Nu forsøger vi at lave et ”fast track” og giver mandat til forvaltningen til, at de kan få etableret en forbindelse til Frederiksberg og staten, så vi kan få startet processen hurtigst muligt, siger Mette Annelie Rasmussen, som teknik- og miljøordfører for De Radikale i København og medlem af teknik- og miljøudvalget i København.

Radikale: Blot et skridt på vejen

Hun understreger, at nedrivningen af halvdelen af Bispeengbuen blot ”er et skridt på vejen” for Radikale, som ønsker at grave trafikken ned i en tunnel under jorden.

- Det er derfor, at det er vigtigt for os, at det er en del af en længere proces. Endemålet fra Radikale er selvfølgelig, at vi nedlægger den anden bue også og anlægger tunnelforbindelse. Men vi kan sagtens se fornuften i at nedtage den i mindre bidder og ”forgrønne” byen, mens vi venter på et større projekt, siger Mette Annelie Rasmussen til TV 2 Lorry.

Af referatet fra mødet kan det ses, at Konservative i en kontrolbemærkning noterede, ”at trafikkapaciteten (skal) bevares med 2x3 spor”, som Folketinget ligeledes har krævet.

Samtlige partier angav samtidig, at ”det er afgørende at finde en løsning, der kommer alle borgere til gode.”

Derfor må en eventuel nedrivning ikke føre til øgede støjgener for borgerne eller lignende.

Bispeengbuen som den ser ud i dag.
Bispeengbuen som den ser ud i dag.
Foto: Åbn Åen

Årelang sag

TV 2 Lorry har tidligere fortalt, hvordan det længe har været politikernes ønske både på Frederiksberg og i København at nedrive den sekssporede strækning, der mest af alt minder om en motorvej, som skærer slanger sig gennem byen ind til Åboulevard.

Allerede under den tidligere VLAK-regering var daværende transportminister Ole Birk Olesen (LA) klar til at overdrage Bispeengbuen til Frederiksberg og Københavns kommuner. 

I 2019 lovede den nuværende regering også, at en pengepose på 300 millioner kroner, som var øremærket til renovering af strækningen, også ville blive overdraget til kommunerne.

Ernest & Young udgav i 2019 en rapport bestilt af de to hovedstadskommuner, som skulle kortlægge omkostningerne ved at nedrive Bispeengbuen, nedgrave vejbanerne i tunnel og frigive Ladegårdsåen som grønt område og skybrudssikring.

Her lød overslaget på et sted mellem 940 millioner kroner og 1,38 millioner kroner.

Bispeengbuen mellem Nørrebro og Frederiksberg bliver af mange anset for at være "Københavns største øjebæ".
Bispeengbuen mellem Nørrebro og Frederiksberg bliver af mange anset for at være "Københavns største øjebæ".
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix

Pris endnu ukendt

Prisen på at nedrive halvdelen af Bispeengbuen, etablere grønne områder og fritlægge Ladegårdsåen kendes endnu ikke.

Ønsket fra Teknik- og Miljøudvalget er dog, at kommunerne ikke ender med at sidde med hele regningen selv.

”Vi noterer ligeledes, at forudsætningen for projektets realisering er statsligt engagement”, bemærker partierne i en protokolbemærkning.

Forslaget skal endelig behandles blandt politikerne i Borgerrepræsentationen, som er Københavns byråd, den 21. januar. Desuden skal et lignende forslag vedtages af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg, før kommunerne kan gå videre med planerne til staten.

Iføgle Radikale Venstre er håbet, at den delvise nedrivning af Bispeengbuen er påbegyndt i 2023.