Politiet melder om kun få uroligheder efter fodboldskuffelse

Skuffelse over nederlaget til England i EM-semifinalen har ikke givet sig udslag i ballade efter kampen.

Ifølge Københavns Politi har der ikke været nævneværdige problemer i kølvandet på det danske nederlag til England i EM-kampen onsdag aften i London.

- Folk har selvfølgelig været skuffede, men det har ikke givet sig udslag i nogen former for dum adfærd, siger politiinspektør Rasmus Skovsgaard kort efter klokken 01.00.

- Den eneste lidt alvorlige hændelse, vi har haft, er et slagsmål foran en beværtning i indre by tidligere på aftenen. To er anholdt, og de kan se frem til en sigtelse for vold, siger han.

Umiddelbart efter slutfløjtet begyndte fodboldtilskuerne at sive væk fra de steder, hvor opgøret blev vist på storskærm.

- En time efter midnat var omkring 500 mennesker forsamlet på Rådhuspladsen og ved Nørrebros Runddel. På Enghave Plads var der også en større forsamling, men det har ikke skabt problemer. Overordnet set er aftenen gået ganske fornuftigt. Der har været rigtig mange mennesker i bybilledet, men heldigvis har det været festglade roligans, som lige nu er skuffede, siger Rasmus Skovsgaard.

Også det forhold, at barer og restauranter lukker tidligere end normalt, har spillet ind, mener han.

- Det er der ingen tvivl om.

Danske fodboldfans efter at have fulgt med i EM-semifinalen mellem Danmark og England på storskærm ved Lumskebuksen på Sifs Plads på Østerbro i København.
Danske fodboldfans efter at have fulgt med i EM-semifinalen mellem Danmark og England på storskærm ved Lumskebuksen på Sifs Plads på Østerbro i København.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik