Politiet jagtede mistænkelig mand i S-tog

Flere patruljer kørte ud til Hovedbanegården og Nordhavn Station.

Københavns Politi modtog tirsdag aften en anmeldelse om mistænkelige forhold i et S-tog på Valby Station, som man rykkede ud til

Det fortæller politikredsen til TV 2 Lorry.

- Klokken 20.21 får vi en anmeldelse fra en passager i et S-tog, der har set en anden passager, som muligt var bevæbnet med en pistol. Men der er ingen meldinger om trusler, siger Henrik Brix, vagtchef hos Københavns Politi.

Politiet prøvede i første omgang at standse toget på Københavns Hovedbanegård, men det lykkedes ikke, og man fortsatte i stedet til Nordhavn Station for at lede efter manden.

- Der fangede vi toget, og fik det gennemgået, men fandt ikke den mand, vi ledte efter. Han er åbenbart stået af et eller andet sted mellem Valby Station og Nordhavn Station, siger Henrik Brix til TV 2 Lorry.

Københavns Politi vil nu se, om man kan finde manden på anden vis - blandt andet ved kigge overvågningsbilleder igennem.

- Vi må holde fast i, at der ikke er nogen, der har været truet med en pistol, eller at der har været afgivet nogen skud, siger Henrik Brix.

Der var tale om et Linje B-tog mod Farum, som politiet ledte efter manden i.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik