Politiet efterforsker ung mands dødsfald ved metrostation

Ung mand erklæret død på Rigshospitalet søndag morgen. Blev fundet bevidstløs ved metrostation i København.

Opdateret 09:20
Københavns Politi oplyser på Twitter, at undersøgelser tyder på sygdomsforløb og ikke noget kriminelt. De pårørende er underrettet.

En ung mand er afgået ved døden, efter at en forbipasserende ellers fandt ham i live ved metrostationen Amager Strand i København tidligt søndag morgen.

Manden var bevidstløs, men i live, da han blev fundet. Han er senere blevet erklæret død på Rigshospitalet.

Det siger Dyre Sønnicksen, vagtchef ved Københavns Politi, søndag morgen.

- Vi får anmeldelsen klokken 04.36, hvor han bliver fundet i en af metrotunnelerne. Der bliver lavet hjerte-lunge-redning, hvorefter han bliver overført til Riget og mister livet.

- Vi har en formodning om, hvem han er, men det er endnu uvist, hvad der er gået forud for dødsfaldet, siger han.

Søndag formiddag lyder det fra Københavns Politi på Twitter, at undersøgelser tyder på sygdomsforløb og ikke noget kriminelt. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De pårørende er underrettet.

Politiet er i gang med at efterforske sagen og har ikke yderligere for nu.

/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik