Politiet efter drab på Christiania: Har du oplysninger om denne knallert?

Københavns Politi efterlyser vidner, der har set en sort knallert i området i forbindelse med skyderiet på Christiania natten til lørdag.

Københavns Politi efterlyser vidner, der har set den eller de gerningsmænd, der natten til lørdag kl. 00.40 skød og dræbte en 22-årig mand og sårede en 31-årig mand.

quote Vi vil meget gerne i kontakt med vidner, der har observeret en adfærd før og efter drabet, som man mener kan relateres til drabet eller flugten, herunder observationer af en knallert

Bjarke Dalsgaard Madsen, Vicepolitiinspektør fra Afdeling for Personfarlig Kriminalitet

Særligt er det interessant at høre fra vidner, der har set en sort knallert i området.

Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Den fundne knallerter af mærket SYM Mio 50, den er sort og hvid og med hvid nummerplade. Den mangler frontskjoldet. Knallerten er fundet på lokaliteten, som er indsat i kortudsnittet.

Den røde prik markerer, hvor knallerten er fundet.
Den røde prik markerer, hvor knallerten er fundet.
Foto: Københavns Politi


- Vi vil meget gerne i kontakt med vidner, der har observeret en adfærd før og efter drabet, som man mener kan relateres til drabet eller flugten, herunder observationer af en knallert, lyder opfordringen fra Vicepolitiinspektør, Bjarke Dalsgaard Madsen, fra Afdeling for Personfarlig Kriminalitet.

- Vi har i løbet af natten og dagen afhørt en lang række vidner. Der er dog set flere forskellige mennesker, der forlod området i løb umiddelbart efter skuddene, hvilket gør det svært at fastslå, hvem af dem der var gerningsmand/-mænd. Derfor er det for tidligt, at melde et signalement ud.

quote Vidner der har set den afbillede knallert eller andre knallerter, som ikke plejer at stå i området i det seneste døgn bedes ligeledes henvende sig til Politiet med deres observationer

Bjarke Dalsgaard Madsen, Vicepolitiinspektør fra Afdeling for Personfarlig Kriminalitet

Flere vidner pegede politiet i retning af knallerten

Ifølge politiet har nogle vidner umiddelbart efter skuddene set to mænd, der løb ud af Christiania mod "Den Gamle Hovedindgang" ved Bådsmandsstræde/Prinsessegade, hvor de muligvis har taget en holdende knallert i brug og kørt på den ad Prinsessegade i retning mod Holmen og Refshaleøen.

Efter at have undersøgt området har politiet fundet en efterladt, gemt knallert i et buskads ved boldbanerne få hundrede meter nord for Christiania. Knallerten ses opbrudt og er blevet brugstjålet i nærområdet ved Christiania, natten til fredag. 

Det er denne knallert, som Københavns Politi gerne hører fra vidner om.
Det er denne knallert, som Københavns Politi gerne hører fra vidner om.
Foto: Københavns Politi

Den bliver nu undersøgt for spor i håbet om en afklaring af om den har spillet en rolle i gerningsmændenes flugt.

- Vidner der har set den afbillede knallert eller andre knallerter, som ikke plejer at stå i området i det seneste døgn bedes ligeledes henvende sig til Politiet med deres observationer, siger Bjarke Dalsgaard Madsen i pressemeddelelsen.

Københavns Politi understreger, at det ikke kan udelukkes, at knallerten er havnet på stedet under helt andre omstændigheder, og at der har været en anden knallert eller flugtkøretøj i brug. 

- Vi har således ikke lagt os fast på at den fundne knallert er flugtkøretøjet, lyder det i pressemeddelelsen.

Borgere, der har oplysninger i sagen, bedes kontakte Københavns Politi på telefon 114.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik