Politibil vælter om på taget under udrykning i vejkryds

Et trafikuheld i befærdet vejkryds i København har skabt kødannelser. Ingen er kommet alvorligt til skade.

En patruljevogn har onsdag morgen været involveret i et trafikuheld i krydset mellem Hulgårdsvej og Borups Allé i København.

Det bekræfter pressevagten ved Københavns Politi.

Billeder fra stedet viser, at politibilen er væltet rundt på taget.

En anden personbil har fået smadret fronten.

En patruljevogn fra Københavns Politi kom galt afsted under en udrykning onsdag morgen.
En patruljevogn fra Københavns Politi kom galt afsted under en udrykning onsdag morgen.
Foto: Pressefotos.dk

Ulykken skete klokken 7.30, da patruljebilen kørte under udrykning - men de nærmere omstændigheder kan politiet ikke umiddelbart fortælle om.

Betjentene i bilen er ikke kommet til skade, oplyser Københavns Politi.

Føreren af den anden bil er bragt til skadestuen til tjek.

Ulykken har skabt trafikale problemer på stedet, hvor Hulgårdsvej, der er en del af Ring 2, krydser indfaldsvejen Borups Allé.

Kort før klokken 08.30 var vejkrydset igen åbent for trafik. Dog kan der fortsat være kødannelse på stedet.

En patruljevogn fra Københavns Politi kom galt afsted under en udrykning onsdag morgen.
En patruljevogn fra Københavns Politi kom galt afsted under en udrykning onsdag morgen.
Foto: Pressefotos.dk

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Drab i Gentofte

15-årig før slagsmål, hvor 18-årig blev dræbt: "Tag maskering med"

Jesper Jul

playFire år efter drabet på politibetjent: Nu samler kollegas kone ind i hans minde

Retten i Roskilde

Bedrog svage og ældre for millioner: Mand fra Greve fængslet

Lucas Kragh Christiansen

Politiet efterlyser igen mistænkt med nyt foto fra efterforskningen

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere