Politi slog til på Vestegnen: To fra bandemiljøet anholdt og sigtet for drabsforsøg

Politiet mener, at man med anholdelsen af nu i alt fem mænd har forhindret et drab i rocker- og bandemiljøet.

Politiet slog torsdag morgen til mod flere adresser på Københavns Vestegn i kølvandet på en efterforskning af et drabsforsøg.

Her er to mænd på 32 og 33 år blevet anholdt og sigtet. Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Politiet oplyser, at de to mænd begge er tilknyttet rocker- og bandemiljøet.

Der er desuden allerede tre mænd, der er varetægtsfængslede i sagen. De tre blev anholdt 29. januar, hvor de blev fundet i besiddelse af en skarpladt pistol.

- Det er vores opfattelse, at vi med en hurtig og effektiv efterforskning og anholdelsen af de fem mænd har forhindret et drab i rocker- og bandemiljøet. Det afspejles også i den alvorlige sigtelse, siger politiinspektør Mads Helios, leder af Særlig Efterforskning Øst (SEØ), i pressemeddelelsen.

De to mænd vil blive fremstillet i grundlovsforhør torsdag ved Retten på Frederiksberg.

/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik