Politi sigter 40 personer for at overtræde forsamlingsforbud

Mindst 40 personer i TV 2 Lorrys sendeområde er i løbet af natten til søndag blevet sigtet for at forsamle sig.

En rundringning søndag morgen viser, at mindst 40 personer er blevet sigtet for at overtræde forsamlingsforbuddet i TV 2 Lorrys sendeområde.

I København har politiet sigtet 31 personer, der var samlet i en forening på Provstevej. Det fortæller vagtchef Michael Andersen ved Københavns Politi til Ritzau.

Samtidig oplyser Nordsjællands Politi, at man har sigtet ni personer, der var samlet til en fest i Birkerød.

Hos Københavns Vestegns Politi lyder meldingen søndag morgen, at der ikke er sigtet nogen for at være for mange samlet.

Midt- og Vestsjællands Politi har ligeledes haft bødeblokken fremme i løbet af natten, men de 17 sigtelser, politikredsen har langet ud, er alle foregået udenfor TV 2 Lorrys område.

De sigtede personer kan nu se frem til at modtage en bøde på 2500 kroner hver for at have overtrådt forsamlingsforbuddet.



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik