Politiet anholder person efter molotovcocktailkast mod Christiansborg

Fredag aften blev en molotovcocktail kastet mod facaden af Christiansborg.

Opdatering klokken 19.30:
Københavns Politi oplyser, at den efterlyste mand nu er anholdt.

Københavns Politi efterlyste en mand i forbindelse med forsøget på brandstiftelse ved Christiansborg, hvor en en molotovcocktail blev kastet mod parlamentsbygningen.

Politikredsen lagde overvågningsbilleder på twitter af en person, som var efterlyst.

- I forbindelse med forsøg på brandstiftelse ved Christiansborg, efterlyser vi personen på disse billeder. Ved kontakt eller genkendelse ring til Københavns Politi på 114. Vi har ikke yderligere oplysninger, lød den kortfattede besked.

Omkring klokken 19.30 meddeler Københavns Politi, at manden nu er anholdt.

- Den tidligere efterlyste person, der sættes i forbindelse med forsøg på brandstiftelse ved Christiansborg, er nu anholdt. Vi takker for hjælpen, skriver politikredsen.

HVAD ER EN MOLOTOVCOCKTAIL?

En molotovcocktail er en hjemmelavet brandbombe bestående af en flaske fyldt med en brændbar væske. Ud af flaskens åbning stikker en klud, der antændes, hvorefter flasken kastes mod målet.

Fredag aften blev der kastet en molotovcocktail mod Dronningeporten på Christiansborg.

- En gerningsmand har smidt en molotovcocktail op ad porten, og han var desværre væk, da vi ankom, udtalte vagtchef Henrik Brix dengang.

Politiet fik klokken 23.21 anmeldelsen fra brandvæsenet.

Brandbomben forårsagede ikke den store skade, da ilden gik ud af sig selv. Der er dog kommet skjolde og sod på porten.

Det er ifølge politiet endnu for tidligt at sige noget om, hvad motivet skulle være for at kaste brandbomben.

 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik