Politi efterforsker mulig voldtægt i København

Københavns Politi efterforsker en anmeldelse om en voldtægt på Vesterbro.

Københavns Politi har onsdag formiddag afspærret Eskildsgade på Vesterbro i København.

Ifølge vagtchef Henrik Stormer efterforsker politiet en anmeldelse om en voldtægt.

- Vi får en anmeldelse i morges klokken 07.45 om en mulig voldtægt, som vi lige nu er i færd med at efterforske, siger Henrik Stormer, som ikke har yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.

TV 2 Lorry har talt med en beboer på Eskildsgade, som fortæller, at han kan se flere betjente i gaden.

- To af dem holder vagt. Den ene ved en port, og den anden for enden af gaden. Der er to efterforskere, der står og kigger på noget længere nede ad gaden. To hunde ligger og afventer. De har gøet i et godt stykke tid, men ser ud til at gå nu, siger beboeren, som ønsker at være anonym.

Gård afsøgt af hunde

Ifølge beboeren har politiets hunde og efterforskere brugt en del tid på at afsøge en gård, som ligger på den anden side af en thai-restaurant på hjørnet af Istedgade og Eskildsgade. 

Efterforskerne har også fokus på gaden ved en opgang, fortæller beboeren.

TV 2 Lorry har kort før klokken 16.30 igen været i kontakt med vagtchefen ved Københavns Politi. Han har stadig ikke yderligere at tilføje. Han oplyser dog, at man har ophævet afspærringen af Eskildsgade, og at politiet har forladt stedet.

Eskildsgade, som er en sidegade til Istedgade, var afspærret.
Eskildsgade, som er en sidegade til Istedgade, var afspærret.
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik