Patrick løb og svømmede 80 kilometer for at samle penge ind til hospitalsindlagte børn

Lørdag svømmede Patrick Simiglai 37 kilometer, og herefter løb han 43 kilometer. Samtidig samlede han penge ind til Legeheltene.

37 kilometer til vands. Og 43 kilometer til lands.

Det var, hvad Patrick Simiglai lørdag nedlagde. Ikke kun for at holde formen, men også for at samle penge ind til projektet, Legeheltene, hvis formål er at skabe mere leg og bevægelse for hospitalsindlagte børn.

- Jeg har en stor passion for velgørenhed. Det giver mig energi at give noget til andre, fortæller Patrick Simiglai til TV 2 Lorry og fortætter:

- Jeg kan godt lide Legeheltenes arbejde. Og så fortjener alle børn at få den bedste start på livet, og derfor vil jeg gerne støtte dem.

Hvem er Legeheltene?

  • Legeheltene og Kreaheltene er begge initiativer startet af Børneulykkesfonden.


  • Legeheltene er på 17 hospitaler i Danmark, inklusiv Færøerne.


  • Legeheltene arbejder for at skabe aktiv leg og bevægelse for de ca. 60.000 børn i alderen 1-14 år, der hvert år indlægges på et hospital i Danmark. Legeheltene skaber et frirum med plads til store armbevægelser, tumleri og fællesskab – og med plads til at være barn igen.

Heldagsprojekt

Han startede lørdag morgen klokken 8 og var først færdig klokken 22.30. De mange kilometer har da også sat sine spor.

- Jeg har ondt i alle led, men jeg føler stadig, at det var det hele værd, fortæller Patrick Simiglai dagen derpå.


Du kan hjælpe

Indtil videre har han samlet 4263 kroner ind. Men målet er 10.000. 

- Jeg skal nok nå i mål, lyder det fra en øm og træt Patrick Simiglai.

På Børneulykkesfondens hjemmeside kan man tilmelde sig indsamlingen, og så bidrager man med et bestemt beløb pr. kilometer han svømmer og løber.

Indsamlingen løber til og med fredag, og pengene går ubeskåret til Legeheltene.



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik