Paradis for gamere åbner på lørdag i Tivoli

Astralis Nexus åbner på lørdag et sandt paradis for gamere i alle aldre. Her kan du spille med vennerne, se kendte youtubere streame og følge Astralis' hold helt tæt på.

Er du vild med computerspil? Så bliver lørdag den 19. juni en helt speciel dag. 

Her slår e-sportholdet Astralis dørene op til Astralis Nexus ved Tivoli, der bliver en legeplads uden lige for gamere.

Her kan man på 1200 kvadratmeter fordelt på to etager komme helt tæt på verdens syvende bedste E-sports hold, da Astralis' hold i Counter Strike, League of Legends og FIFA i fremtiden kommer til at træne i lokalerne.

- Vi håber på, at det kan være et samlingspunkt og vores måde at give noget tilbage til alle dem, der har støttes os, og som elsker gaming ligesom os, siger stifter af Astralis, Jakob Lund Kristensen, til TV 2 Lorry.

Han slet ikke vente med at give de danske gamere nogle fantastiske rammer. Man kan nemlig også selv komme ind og spille computer med sine venner ved 130 gaming-stationer i de moderne lokaler.

- Vi vil gerne skabe nogle rammer, hvor folk kan gøre det i nogle trygge rammer og nogle rigtig, rigtig high-end rammer, som har det, der skal til, for at kunne få det bedste ud af det, siger Jakob Lund Kristensen.

Arbejdet er i fuld gang med at få Astralis Nexus klar til åbningen lørdag
Arbejdet er i fuld gang med at få Astralis Nexus klar til åbningen lørdag
Foto: Julius A.B. Petersen, TV 2 Lorry


Stor åbningsfest

Klokken 10 på lørdag åbner dørene til Astralis Nexus, og det verdensberømte, danske esporthold har lagt i ovnen til en åbningsfest med live DJ, goodiebags til de første 200 gennem dørene samt konkurrencer. Desuden kan man møde nogle af Danmarks mest kendte streamere. 

Klokken 14 står stjernerne fra Astralis forskellige hold klar til at skrive autografer og vise deres skills frem. 

- Den her lokation er jo et symbol på det, at vi er ikke længere noget, der foregår i en kælder et eller andet sted. Vi er centralt i Danmark, og vi ligger - vil jeg mene - på den bedste placering i hele Danmark, fortæller Jakob Lund Kristensen.

Astralis er lykkelige over placeringen i Tivoli. Og Tivoli er også glade for deres nye samarbejdspartnere.

- Som to stærke brands indenfor underholdning, der begge tiltrækker gæster fra hele Danmark og hele verden, kan vi sammen skabe helt nye events, der løfter gæsteoplevelsen til nye højder, siger Michala Svane, der er direktør for salg og marketing i Tivoli, i en pressemeddelelse.

Hvad kommer der til at ske i Astralis Nexus?

l de 1200 kvadratmeter i Astralis Nexus kan man også komme tæt på Danmarks mest kendte streamere og youtubere, da Astralis har lavet såkaldte streaming-hubs, hvor man kan se dem spille og streame live.

- Streaming er jo normalt noget der foregår hjemmefra. Det er en enormt fed interaktion med dine fans, men den er jo ikke fysisk. Og det vi gerne vil give her, det er en chance for at mødes ansigt til ansigt, fortæller Jakob Lund Kristensen.

Her kan du spille spil med vennerne. Udsigten ud over Vesterbrogade fejler ikke noget.
Her kan du spille spil med vennerne. Udsigten ud over Vesterbrogade fejler ikke noget.
Foto: Julius A.B. Petersen, TV 2 Lorry

Astralis Nexus kommer også til at rumme VIP-rum til dem, der gerne vil have en mere luksuriøs oplevelse, og dertil også et auditorium.

- Der kan vi levere undervisning og prøve at udbygge noget af det, vi har lært, siger Jakob Lund Kristensen.

Og så har gaming-paradiset en stor terrasse med udsigt ud over haven i Tivoli, hvor man vil kunne nyde mad og frisk luft, når læderstolen bliver lidt for varm.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik