Løft til puslebordet, kram hvis barnet slår sig og hjælp til at komme i overtøjet.
Pædagoger har på deres jobs massevis af løft, som i løbet af en hel dag bliver til mange kilo. Derfor er det rigtig vigtigt, at pædagogerne kan arbejde under gode ergonomiske forhold.
Det viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som 16 københavnske vuggestuer har deltaget i. Lisanne Mathiasen fra Børnehuset Nansensgade var en af dem.
- Det betyder, at ens krop er stærkere. Man har ikke ondt i skulderen mere, og man har ikke ondt i nakken og ryggen, fortæller Lisanne Mathiasen, der i mange år har arbejdet i vuggestue.
Også hendes kollega Sara Thidemann Pedersen har fået det bedre i kroppen af at deltage i projektet.
- Jeg kan også godt mærke det i min ryg. Det kan godt være, at børnene ikke er så tunge, men det er mange gange i løbet af en dag. Der er 12 børn, der skal i seng, der er 12 børn der skal op og sidde på stolen. Så det er rigtig mange løft i løbet af en dag, fortæller hun.
Seniorforsker hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Charlotte Diana Nørregaard Rasmussen har været med til at lave undersøgelsen.
Man har ikke ondt i skulderen mere, og man har ikke ondt i nakken og ryggen.
- Vi får medarbejderne til at udføre arbejdet på en anden måde, som er tæt knyttet til kerneopgaven. Og samtidig ser vi også, at det forbedrer deres arbejdsmiljø og i sidst ende også deres sundhed, og vi får den her besparelse på deres sygefravær, siger hun.
Ved at investere i at sikre pædagogerne gode ergonomiske forhold, kan der nemlig være penge at spare for kommunerne:
- Hvis man investerer 100 kroner, så får du 160 kroner retur. Og det er jo fordi, man ser den her reduktion i sygefravær. Og så er det også fordi, at den her indsats er relativt billig. Det er ikke en, der kræver, at vi skal ud og købe en masse nyt udstyr, siger Charlotte Diana Nørregaard Rasmussen.
Stor gevinst for kommunerne
Generelt ligger pædagoger mere syge end andre faggrupper. I 2019 havde en pædagog i gennemsnit 13,5 sygedage.
Derudover er der en stor mangel på pædagoger landet over. Og derfor kan den nye forskning være ekstra interessant for kommunerne.
- Den her forskning er med til at underbygge, at det er utroligt vigtigt hele tiden at have bevidstheden om det, så når et barn græder, skal man så løfte op for at trøste det, eller skal man gå ned og trøste i barnets niveau, så man undgår de her løft? Det betyder utroligt meget hele tiden at have den bevidsthed i dagligdagen, siger Jakob Næsager, der er konservativ Børne- og Ungdomsborgmester i Københavns Kommune.
Vi arbejder på, at nyansatte bliver introduceret til, hvordan man løfter børn. Vi har også meget fokus på, at der er nogle fysiske ting, vi kan gøre.
Det kan nemlig være en stor gevinst på den lange bane:
- Bevidstheden er med til at gøre, at pædagogerne ikke nedslides, og så er der mindre sygefravær, og forhåbentlig holder de længere tid i pædagogfaget. Det betyder rigtig meget for trivslen både blandt børn og medarbejdere, fortsætter han.
I hovedstadsområdet er sygefraværet blandt pædagoger højest i Albertslund Kommune. Sidste år lå pædagogerne i gennemsnit syge hele 18,7 dage.
- I den situation vi står i i Albertslund Kommune med så højt sygefravær, så skal vi bestemt ikke afvise initiativer, der kan hjælpe os med at få det nedbragt, og det vil være naturligt også at kigge på det, siger Nils Jul Gjerlev, der er formand for Børne- og Skoleudvalget i Albertslund Kommune.
Der er dog ikke her, fokus kommer til at være til at starte med:
- Set i lyset af det store problem vi har med sygdom, så tror jeg, vi bliver nødt til at starte et andet sted. Men det betyder ikke, vi skal afvise det, fortsætter udvalgsformanden.
Børnene elsker det
En stor del af projektet handler om at lære børnene at gøre mere selv, så de ikke er så afhængige af hjælp fra de voksne.
Det kan eksempelvis være at lære dem selv at kravle op i krybben til middagslur, eller at de hjælper med selv at tage tøj på.
- Ved at styrke børnenes selvhjulpenhed og også styrke deres motorik, så har vi kunne mindske nogle af belastningerne hos vuggestuepersonalet, og vi har set en markant reduktion i deres sygefravær, siger seniorforsker Charlotte Diana Nørregaard Rasmussen.
det forbedrer deres arbejdsmiljø og i sidst ende også deres sundhed, og vi får den her besparelse på deres sygefravær.
Ifølge de to pædagoger, så har indsatsen også en rigtig god effekt på børnene
- De elsker det. Og de bliver så stolte, når de mestrer noget nyt, fortæller pædagog Sara Thidemann Pedersen.
Derfor skal de positive resultater nu ud og arbejde i resten af Københavns daginstitutioner.
- Vi arbejder på, at nyansatte bliver introduceret til, hvordan man løfter børn. Vi har også meget fokus på, at der er nogle fysiske ting, vi kan gøre, siger Børne- og Ungdomsborgmester, Jakob Næsager fra Konservative.
- Netop at når man skifter mange små børn, at vi har hæve/sænke pusleborde, men også at vi har trapper, så børnene selv kan gå op på puslebordet, og nogle af børnene bliver skiftet, hvor de står op, så man ikke skal løfte dem op på puslebordet, fortsætter han.
Og det er sød musik i pædagogernes øre:
- Jeg har ti år tilbage endnu. Jeg har været småbørnspædagog i 30 år, og jeg elsker det. Men det betyder rigtig meget, at ens krop er frisk, siger Lisanne Mathiasen.
