Pædagog frygter dette lyskryds: "Vi står altid her og er nervøse"

Det er med nerverne helt uden på flyverdragten, når børnehaver som Stjerneskuddet skal krydse Grøndals Parkvej.

Det kræver iskoldt overblik at følge en gruppe børn gennem trafikken i København.

Det kan pædagog Kirsten Hansen fra børnehaven Stjerneskuddet i Vanløse skrive under på.

Efter at TV 2 Lorry forleden bragte et indslag om københavnske cyklister, som er trætte af det, de kalder for meningsløse røde lys, er det væltet ind med mails og Facebook-kommentarer fra seere og læsere.

Nogle fortæller om flere steder i byen, hvor cyklister holder for rødt, men også fodgængere har henvendt sig. De føler sig utrygge i trafikken. 

En af dem er Kirsten Hansen, som TV 2 Lorry fredag formiddag fulgte på hendes arbejde, da hun skulle på tur mod Grøndalsparken med en gruppe børnehaven.

Når børnehaven skal hen til parken når de ikke over for grønt. På vejen tilbage venter de på hellen på midten af vejen indtil næste grønne lys. 
Når børnehaven skal hen til parken når de ikke over for grønt. På vejen tilbage venter de på hellen på midten af vejen indtil næste grønne lys. 
Foto: Amanda Goth

På ruten ventede der pædagogerne og børnene et større lyskryds, som ofte forårsager nervøsitet og ængstelse blandt pædagogerne, fordi det hurtigt skifter fra grønt til rødt.

- Hvis et barn skubber et andet barn, så kommer trafikken hurtigt, så vi står altid her og er  nervøse, fortæller Kirsten Hansen.

Grøntid er målt på gennemsnits gå-tempo

Pædagogerne og børnene fra Stjerneskuddet er nødt til at krydse Grøndals Parkvej for at komme til Grøndalsparken, hvor de løber og leger.

Og spørger man Kirsten Hansen, så burde kommunen forlænge varigheden af det grønne fodgængerlys. 

Er det ikke bare loddet, når man skal have børn med ud i trafikken? 

- Det er det mange steder, men her er det aller aller værste. I dag er der ikke så meget trafik. Men normalt, når vi går, er det med sved på panden, at vi står lige her. Det her er det værste sted..

Mere når Kirsten Hansen ikke at sige, før lyset bliver grønt. Og så skal der ellers fart på.

- Værsgo' - opmærksomhed - kom, siger hun til børnene, hvorefter de krydser vejen med hastige skridt.

quote Hvis du har en masse ællinger med fra børnehaven, eller du er gangbesværet, så kan det godt være svært at nå

Jakob Bülow, Enhedschef, Trafik, Københavns Kommune

Københavns Kommune indretter deres mere end 400 lyskryds efter lovkrav, og varigheden af det grønne lys sættes efter en gennemsnitsdanskers gåtempo, forklarer Jakob Bülow, som er enhedschef i kommunens teknik- og miljøforvaltning.

- Grøntiden for fodgængere er sådan, at vi viser grønt, så du kan nå hen forbi første helle. Og så vil det typisk vise rødt.

- Så hvis du har en masse ællinger med fra børnehaven, eller du er gangbesværet, så kan det godt være svært at nå, så der vil vores anbefaling være, at du lige venter og får al grøntiden med, siger Jakob Bülow.

Men kan du forstå, at der er nogen, der kan føle sig usikre i de større lyskryds rundt omkring   i København?

- Ja selvfølgelig. Der er masser af trafikanter i hele byen, så hvis man ikke lige rask gående eller har børnene med sig, så kan det føles utrygt, lyder det fra Jakob Bülow.

Biler drøner forbi

Børnehaven går fire på række, og på vejen over krydset må de holde pause på midterhellen og vente på næste grønne lys.

Er det ikke derfor, der netop er en helle, som I kan stå og vente på?

- Jo, den virker stor, men når der er mange børn, står de i yderkanten. Og hvis bilerne har grønt, så lover jeg dig, at de kommer drønende, så den risiko vil vi ikke tage, når vi går med en masse børn, vi har ansvar for, siger Kirsten Hansen.

Hvis man som borger gerne vil gøre Københavns Kommune opmærksom på et lyskryds, kan man sende en mail med vejnavne og gerne et billede til trafiksignal@tmf.kk.dk

Det er med hjertet helt oppe i halsen at børnehaver i Vanløse forcerer lyskryds. For lysreguleringen gør det nærmest umuligt at få alle børn over vejen på én gang. Opfølgning på vores historie tirsdag om tossede lyskryds.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik