Overborgmester indkalder til stormøde om stofmisbrug i Kødbyen

40 forskellige aktører i Kødbyen har sendt et åbent brev til Københavns Kommune. De vil have bugt med den åbne stofscene i området ved Kvægtorvet.

Udearelaet foran Stofindagelsesrummet H17 i Kødbyen på Vesterbro flyder med kanyler, ekskrementer og andre efterladenkaber fra stofmisbrugere.

- Der er folk, der jagter hinanden med flasker, og der ikke opsyn overhovedet og kun en smule renhold i løbet af dagen. Det er alt alt for lidt, siger Laura Ramberg, der er administrativ leder i Husets Teater, som ligger ved siden af Kødbyen.

Sammen med 40 andre aktører har Husets Teater sendt et åbent brev til overborgmester Frank Jensen med en række forslag, der kan forbedre vilkårene for de mennesker, der arbejder og færdes i området til daglig.

Forslagene tæller blandt andet øget overvågning, mere belysning og mere synligt personale i gadebilledet.

- Jeg vil gerne kvittere lejerne i Kødbyen for den konstruktive tilgang, og for, at de fortsat bakker op om H17. Vi skal finde løsninger, så H17 kan fungere i samspil med lejerne i området, siger overborgmester Frank Jensen (Soc.dem) til TV 2 Lorry.

Ikke første gang Kødbyen henvender sig

I 2017 skrev den selvamme gruppe til både overborgmesteren og en række andre borgmestre, og dengang blev der bevilget midler til at løse problemer ude foran stofindtagelsesrummet.

- Vi har haft stort fokus på at styrke trygheden i Kødbyen, og har tidligere blandt andet sat penge af til vagter, belysning og renhold. Men jeg kan forstå på lejerne, at der er brug for, at vi styrker indsatsen yderligere. Det tager jeg meget alvorligt, siger Frank Jensen.

Også på Københavns Musikskole, der ligger lige midt i det område, hvor der er mange misbrugere, er man bekymret over udviklingen.

- Vi har en 1400 børn rendende her om ugen, og det er usikkert for dem at bevæge sig gennem området, når der ligger narkomaner og fixer, siger Ebbe Lund Nielsen, der er leder af Musikskolen, til TV 2 Lorry.

Mange ansvarsområder

Det er dog ret knudret rent politisk at få løst problemerne, fordi ansvaret for problemstillingen er fordelt på flere forvaltninger, og hvis man vil sætte overvågning op, skal politiet også involveres.

- Derfor har jeg bedt min forvaltning indkalde alle Kødbyens aktører til et møde, hvor vi kan drøfte deres konkrete forslag og se, om der umiddelbart er nogle, vi kan gennemføre for at afhjælpe problemerne, siger Frank Jensen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik