At byggeplanerne for naturområderne på Amager Fælleds Lærkesletten og Stejlepladsen ved Sydhavnstippen, hvis lokalplaner netop er blevet vedtaget, deler vandene, kan aflæses på den digitale underskriftsindsamlingsside skrivunder.net.
Her er et forslag, der kræver en vejledende folkeafstemning i Københavns Kommune om byggerierne, lige nu den underskriftsindsamling, der får flest borgere til tasterne.
Forslaget, der er fire dage gammelt, har indtil videre fået over 6.200 borgere til at skrive under. Det gør forslaget til hjemmesidens mest populære de seneste syv dage.
Bag underskriftsindsamlingen står organisationerne Fiskerhavnens Venner, Amager Fælleds Venner og Danmarks Naturfredningsforening København, som er indædte modstandere af byudviklingen af de to områder.
- Det kan ikke være rigtigt, at man tager så store beslutninger hen over hovedet på københavnerne. Så derfor har de her tre organisationer sat sig sammen. Vi vil prøve at rejse kravet om en folkeafstemning for borgere i Københavns Kommune om, hvorvidt der skal bygges på Stejlepladsen og Lærkesletten, siger Jan Mathisen, som er talsperson for foreningen Fiskerihavnens Venner, til TV 2 Lorry.
Tidligere indsamlinger rokkede ikke ved holdninger
Om underskrifterne, som kræver en folkeafstemning, kommer til at få en reel effekt, virker dog tvivlsomt.
Underskriftsindsamlinger lader nemlig ikke til at få politikere til at skifte mening. For det er ikke første gang, naturorganisationerne indhenter underskrifter for at gøre opmærksom på modstanden mod byggerierne.
I februar 2019 afleverede selv samme Jan Mathisen sammen med andre ledende skikkelser fra Fiskerhavnens Venner over 17.000 underskrifter til daværende overborgmester Frank Jensen (S) og daværende transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA).
Dengang udtalte Frank Jensen, at de mange underskrifter ikke rokkede ved hans holdning til byggeriet.
Alligevel mener Jan Mathisen, at indsamlingen kan rokke ved det efterhånden nagelfaste byggeplaner.
- Det har været oppe i to en halv dag, og vi har over 6.000 underskrifter allerede nu. Men det slutter ikke her - vi skal have rigtig mange flere underskrifter fra borgere i Københavns Kommune.
- Det viser, at modstanden er stor, og at Borgerrepræsentationen (byrådet i København, red.) har handlet meget udemokratisk, og det er det, vi gerne vil omgøre, siger Jan Mathisen.
Ikke forpligtet af borgerforslag
Naturorganisationernes ønske gøres heller ikke lettere af, at Københavns Kommune i modsætning til mange andre kommuner i hovedstadsområdet ikke har indført konceptet borgerforslag, hvor et vist antal underskrifter automatisk sikrer, at et forslag skal behandles af de folkevalgte lokalpolitikere.
I 2018 havde Borgerrepræsentationen på Københavns Rådhus ellers mulighed for at indføre, at borgerforslag med 5.000 underskrifter ville udløse en plads på dagsorden. Det blev dog fravalgt af et politisk flertal i forbindelse med budgetforhandlingerne forud for 2019.
Dermed er politikerne i Københavns Kommune ikke forpligtede til at skulle tage stilling til underskriftsindsamlingen.
Se TV 2 Lorrys indslag om sagen her. Artiklen fortsætter under videoen.
Kan vælge af udskrive afstemning
En decideret folkeafstemning om byggerierne er dog en reel mulighed, i hvert fald teoretisk set.
I 2018 vedtog den daværende VLAK-regering sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti en aftale, der giver kommunalpolitikerne mulighed for at udskrive bindende folkeafstemninger om beslutninger, der er blevet truffet.
For at det skal kunne lade sig gøre, skal et flertal i byrådet – eller Borgerrepræsentation i dette tilfælde – gå med til at sende en truffet beslutning ud som en folkeafstemning, som enten skal godkendes eller forkastes.
Siden muligheden blev indført i 2018, er der dog ingen kommuner, der har gjort brug af den. Silkeborg Kommune har tidligere barslet med at ville udskrive Danmarkshistoriens første kommunale folkeafstemning om et højhusbyggeri – men dette blev dog afblæst.
Folkeafstemning om kommunale beslutninger
Et flertal i en kommunalbestyrelse – også kaldet byråd eller borgerrepræsentation – kan beslutte at afholde en bindende folkeafstemning om en sag i kommunen.
Ved folkeafstemningen skal vælgerne stemme om en beslutning, som kommunalbestyrelsen har truffet i en sag. Det vil sige, at vælgerne enten godkender eller forkaster en pågældende beslutning.
Som udgangspunkt kan der afholdes folkeafstemning om alle de sager, som kommunalbestyrelsen behandler. Det er dog ikke alle sager, der kan afholdes folkeafstemninger om.
Eksempelvis kan der ikke afholdes en folkeafstemning om beslutninger i sager, der vedrører statslige og regionale opgaver, til hvis gennemførelse kommunens medvirken er nødvendig eller har nær tilknytning – for eksempel statslige anlægsprojekter.
En folkeafstemning skal afholdes tidligst 2 og senest 6 måneder efter beslutningen om at afholde folkeafstemningen. Folkeafstemningen skal altid være afholdt inden for kommunalbestyrelsens valgperiode.
Folkelig modstand mod byggeri på Amager Fælled
Senest har naturorganisationernes kamp for at bremse bebyggelsen af de to naturområder lidt endnu et alvorligt knæk, da et forholdsvist bredt flertal i Borgerrepræsentationen endeligt godkendte lokalplanerne for områderne på Amager Fælled og Stejlepladsen, som nu har fået grønt lys til at blive bebygget i løbet af 2021.
Det til trods for, at en ny meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Epinion for Danmarks Naturfredningsforening viser, at et flertal af borgerne i Københavns Kommune faktisk er modstandere af byggeriet på Lærkesletten på Amager Fælled.
76 procent af repræsentativt udvalgte borgere er enten helt eller delvist uenige i, at der skal bygges på Amager Fælled. Kun 11 procent bakker op om byggeriet.
- Målingen viser, at den politiske beslutning om at bygge på Amager Fælled - og dermed skære ned på de grønne områder i København - er fuldstændig i modstrid med de ønsker, der er blandt vælgerne om at bevare naturområderne i byen og på Amager Fælled, har Maria Gjerding, præsident, Danmarks Naturfredningsforening, udtalt til TV 2 Lorry i den forbindelse.
Lokalplanen for byggefeltet på Amager Fælled, som der nu er flertal for blandt politikerne, baner vejen for, at naturområdet Lærkesletten kan sælges til private investorer med henblik på byudvikling af 2.000 boliger.
På området Stejlepladsen ved Sydhavnstippen skal der bygges omkring 920 lejeboliger.
