Bare et stenkast fra et af byens travleste steder, findes der et væld af vilde dyr.
200 meter fra Nørreport station ligger Botanisk Have nemlig, der i over 150 år har været hjem for sjældne dyr og planter fra hele verden.
Det er lidt ligesom en charterferie midt i byen.
Derfor har naturformidler Martin Keller inviteret TV 2 Lorrys reporter Morten Raarup med på rundtur i Botanisk Have for at lære mere om de spændende og sjældne dyr, der gemmer sig midt inde i byen.
Hvis I har lyst til at se, hvilke planter og dyr, Martin Keller finder i Botanisk Have, og hvordan man laver en smagstest, hvor man ikke må bruge næsen, så kan I se det i videoen foroven
Landets største slange bor i Botanisk Have
Udover turister og blomsterentusiaster, så er der faktisk også en anden gæst i Botanisk Have, der efterhånden har været der længe. I parken kan man nemlig være heldig at møde en af landets eneste slangearter - snogen.
Flere mener, at der er tale om en bestand, der blev fanget i parken, i takt med at København udvidede sig og voksede rundt om Botanisk Have. Og selvom den en til to meter lange slange, kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på mange, så er snogen et ret fantastisk dyr.
Når snogen jager bruger den nemlig ikke sine øjne, men hovedsageligt sin tunge til at lugte sig frem til sit bytte. Snogens tvedelte tunge gør, at den kan "mærke" om duftmolekyler kommer fra højre eller venstre side.
Efter at have fanget duftmolekyler på tungen, fører slangen sin tunge ind i et sanseorgan, der kaldes det vomeronasale organ. Organet findes i mange dyr, inklusiv nogle mennesker, selvom det er usikkert, om mennesker bruger det. Når slangens vomeronasale organ kommer i kontakt med tungen, begynder dens hjerne at tolke, hvor byttedyret gemmer sig.
Test dig selv - kan du smage uden din næse?
Selvom vi mennesker ikke lugter på præcis samme måde som snogen, så er lugtesansen stadigvæk et meget vigtigt overlevelsesredskab for mennesker. Gennem lugtesansen kan mennesker f.eks. lugte om mad er rådden eller dårlig.
Og selvom de fleste af os tænker på vores tunger, når vi snakker om at smage mad, så spiller næsen faktisk også en meget stor rolle i smagssansen.
Det kan man prøve selv ved at opstille en lille smagstest.
Lav din egen smagstest
Når man skal lave sin egen smagstest, skal man udvælge en række ting, der smager stærkt af de fem forskellige smage. Derefter kan man prøve at smage på tingene, imens man holder sig for næsen. Undervejs i smagningen kan man prøve at fjerne fingrene fra næsen og opleve, hvordan smagen ændrer sig eller bliver stærkere.
Det skal du bruge
Noget surt (f.eks. citronsaft eller eddike)
Noget sødt (f.eks. sukker eller frugt)
Noget stærkt (Ingefær, chili eller peberkorn)
Noget bittert (f.eks. rucola eller citrusfrugtskræl)
Noget umami (F.eks. kød, svampe eller tang)
Sådan gør du:
Det er sjovest, hvis dem som prøver smagstesten ikke ved, hvad det er, de smager og skal prøve at gætte, hvad det er, inden de åbner for næsen. Det kan nemlig være rigtigt svært at smage, selvom det er stærkt.
Derfor kan man med fordel få dem, der skal smage, til at lukke øjnene, inden de får maden.
Derefter kan man skrive ned, om de gættede rigtigt eller ej, og hvem der var bedst til at smage sig frem uden næse. Man kan også prøve at være opmærksom på, hvor smagene ligger på tungene. De forskellige smage ligger nemlig hovedsageligt på forskellige områder på tungen.
Lugtesansen spiller måske også en vigtig rolle andre steder end med mad. Flere undersøgelser har nemlig vist, at ens lugtesans stimulerer ens hukommelse mere end visuelle sanser. Årsagen til dette er måske, fordi den del af hjernen, der behandler lugtesansen ligger tæt på de dele af hjernen, der behandler hukommelse og følelser.
Derudover har flere studier også vist, at ens lugtesans og de lugte, man udsender, spiller en stor rolle i tiltrækning og kemi imellem mennesker.
Snogen jager tit langs vandhuller og søer. Dens yndlingsbyttedyr er nemlig frøer, vandsalamandre og små fisk. Men flere af byttedyrene er faktisk for store til, at snogen kan sluge dem hele.
For at spise dem, så glider snogen i stedet sin kæbe af led ved hjælp af et hormonstof, der også udvider snogens hals. Inde i snogens mund sidder mange små modhagertænder, der kan holde de glatte frøer og fisk fast, imens snogen spiser dem.
Snogens karakteristiske sorte farve og gule nakkepletter gør det let at skelne imellem den og den eneste anden slangeart, som også findes i Danmark - nemlig hugormen. Hugormen er grålig eller brunlig, og hannerne har et sort zigzaglignende mønster, der løber langs hele kroppen.
Derudover har hugormen lodrette pupiller og et mere markeret hovede end snogen. Hugormen har imodsætning til snogen et giftigt bid, der for det meste er ufarligt for mennesker, selvom man altid skal søge lægehjælp, hvis man bliver bidt.
På trods af snogen ikke er giftig, så er det bedst at holde sig væk fra den, hvis man finder den i naturen. Snogen kan nemlig bide, hvis den føler sig truet, og kommer man for tæt på, kan man også få en ubehagelig overraskelse. En af snogens forsvarsmekanismer er nemlig at sprøjte en ildelugtende væske fra sig. Det skete dog ikke for Martin Keller, da han samlede en snog op i videoen foroven i artiklen.
- Jeg er så vant til at fange slanger. Jeg fanger dem meget roligt, siger Martin Keller.
Hvis du har lyst til at se, hvordan Martin Keller fik fat i en snog, og alle de andre spændende ting, som han fandt i Botanisk Have, kan du se det i videoen foroven.
Det er dog vigtigt at huske, at man aldrig må samle slanger op i naturen, hvis man støder på dem.
Oplev Botanisk Have
En af de mest storslåede naturoplevelser, man kan få i Botanisk Have, er at vandre i bjergområdet midt i parken. De to "bjergtoppe" rummer nemlig et væld af forskellige spændende alpine plantearter fra hele verden. Og tager man derop, kan man måske også spare en flybillet. Man føler sig nemlig hurtigt transporteret til syden ifølge Martin Keller.
- Det er sjovt, når man selv har rejst i Sydeuropa, så kommer der de samme dufte. Det er som om, man rejser derhen. Det er lidt ligesom en charterferie midt i byen, siger Martin Keller.
Selvom mange af planterne kommer fra de sydlige egne, så kan de sagtens vokse i Danmark. Bjergarterne skal nemlig være ekstremt hårdføre for kunne overleve i højderne.
En af arterne, der må siges at være hårdfør, er minuartia stellata, der vokser på bjergtoppe i Grækenland og andre sydeuropæiske lande, hvor der er sne næsten hele året. Minuartia stellata er nemlig en af de få planter i verden, der kan vokse under sne.
Når sneen endelig forsvinder, skal blomsterne hurtigt tiltrække insekter, der kan bestøve dem. Derfor udsender planterne en meget stærk, syrelignende blomsterduft, for at lokke bier op på bjergtoppen.
Og så kan planten også holde til nogle imponerende temperatursvinginger. Minuartia stellata kan nemlig klare at gå fra minus 20 grader til plus 20 grader på et enkelt døgn. Noget, der normalt ville stresse andre blomster og skade dem.
- Det er en af de planter, der modstå mest UV-stråling i verden. Den er noget særligt. Der er noget rumrejse over den, siger Martin Keller.
Det vrimler af liv i Botanisk Have.
En undersøgelse foretaget af Status Naturhistoriske Museum, forsøgte at kortlægge præcis, hvilke vilde dyrearter, der findes i Botanisk Have. Forskere har brugt forskellige metoder, som f.eks. vildtkameraer og optællinger for at kortlægge nogle af de vilde arter, der findes i Botanisk Have.
Flagermus
Der findes faktisk mindst fire forskellige flagermusearter, der gør brug af Botanisk Have. Det drejer sig om: brunflagermus, troldflagermus, dværgflagermus og vandflagermus.
Fugle
Der er en lang række fuglearter i botanisk have. Faktisk blev der fundet mindst 20 forskellige arter i den grønne park på en enkelt tur. Både spurvehøg, grønbenet rørhøne, blishøne, musvit, blåmejse og solsort yngler i haven.
Men der findes af og til også mere sjældne gæster som f.eks. en rødrygget tornskade eller en skovsneppe.
Pattedyr
Ved hjælp af vildtkameraer blev der i 2020 registreret flere ræve, pindsvin, egern og tamkatte i haven. Dyrene er primært aktive efter havens lukketid, men ud fra undersøgelsen lader det til, at der er ret stor trafik af alle arterne om natten.
Krybdyr og padder
Havens store sø betyder, at der mange krybdyr og padder, der har gjort den til deres hjem. Der findes både lille vandsalamander, skrubtudse, rødøret terapin og snoge i haven.
Den rødørede terrapin er en invasiv art i landet, som findes i haven fordi mennesker ulovligt slipper dem fri, efter at have haft dem som kæledyr. Den rødørede terrapin kan heldigvis ikke formere sig i det danske klima, men lever længe og er rovdyr, som spiser af både fisk og padder.
Snogene i haven er sandsynligvis en vild population fra gammel tid, og man kan være heldig at se dem på solrige dage i nærheden af søen, hvor de finder deres primære føde, som er fisk og padder.
Sommerfugle
Der er også massere af sommerfugle i haven. Der er blandt andet registreret stor og lille kålsommerfugl, skovblåfugl, dagpåfugleøje, tidselsommerfugl, admiral, nældens takvinge og aurora.
Botanisk have byder dog ikke kun på hårdføre, men også snedige blomster. Flere steder i parken vokser der nemlig orkideer, der har en lang række snu måder at overleve på.
For selvom mange forbinder orkideer med store farverige blomster fra eksotiske egne, så findes der faktisk 35 forskellige danske orkidearter. En af de danske orkideer, man kan finde i Botanisk Have, er den plettede gøgeurt.
Den plettede gøgeurt er ret så snedig. Den lokker nemlig uerfarne humlebier ind i sine blomster ved at lokke med lugten af nektar.. Bierne finder ingen nektar, men sidder i stedet fast på et klæbelegeme inde i blomsten, der sætter pollen på bien. På den måde bliver planten bestøvet uden at skulle bruge energi på at lave nektar. Bierne er dog ikke helt uden råd. Efter at have blevet snydt et par gange, stopper de nemlig med at flyve ind i den plettede gøgeurts blomster.
- Det er en meget beregnende blomst, som er helt usædvanlig i sin adfærd, siger Martin Keller, der til dagligt arbejder som verdensmålskonsulent for Københavns Kommune i afdelingen for bæredygtig udvikling.
Så hvis I kunne tænke jer at komme ud i naturen midt i byen og måske se en snog eller en plettet gøgeurt, så er det bare at tage ud til Botanisk Have eller en af de mange andre parker i byen, som du kan finde her. Og så skal man huske, at man hverken må tage cykel eller kæledyr med i Botanisk Have, når man kommer på besøg.
